I aftes var en af de der lækre lune sommeraftener, jeg holder så utroligt meget af. Sommer, god mad og skøn vin. Min kæreste og jeg var tidligere på dagen kørt forbi Farmers Market i Jægersborggade for at sige hej til Mette og Christopher fra Din Baghave og for at købe deres lækre hvide og grønne asparges, som de havde hentet hos Søren Wiuff.
Vi købte også en kæmpe gulerod og lavede en alletiders middag, hvor vi brugte de hvide asparges som forret à la asparges vinaigrette, og til hovedretten indgik de grønne asparges både i grillet og rå form som garniture til et par store saftige entrecôtes sammen med en perlebyg-salat med masser af urter. Og nå ja.. kæmpe guleroden stegte vi hel i ovnen med lidt olivenolie, salt og peber – med kraftig inspiration fra Din Baghaves Mette – og trancherede den ved bordet. Det er utroligt hvor meget en gulerod kan smage af..
Vi drak skøn hvid og rød fransk biovin til vores mad.
Problemet opstod først, da vi havde spist hovedretten; vi havde nemlig ikke købt ind til dessert, hvor dum har man lov til at være!!! Heldigvis havde vi amerikanske pandekager i fryseren tilovers fra en tidligere brunch. Derudover havde vi bananer og Callebaut chokoladeknapper… og en to tre vupti så var der fremtryllet en lækker dessert, som ses på billedet med sammen aftensolen på Østerbro. Mmm.. det blev en hyggelig sød lille afslutning på vores dejlige middag.
Malou skriver
Sikke en skøn ‘nødløsning’ 🙂
Hanne K skriver
Kære Anne
Hvor mine tænder løber i vand … skøn, skøn middag I der fik.
Asparges med en vinaigrette, det skal jeg simplethen have prøvet af inden så længe.
Kh Hanne
Anne au Chocolat skriver
Kære Malou,
Det var nemlig en skøn lille nødløsning 🙂
Anne au Chocolat skriver
Kære Hanne,
Jeg har lige sendt en mail til dig 🙂
Louise skriver
Hvis desserten var ligeså god som udsigten, så må jeg prøve den også :-). Det lyder da i hvert fald som en god nødløsning. Må afprøves næste gang solen skinner på disse breddegrader.
Louise skriver
Jeg læste lige om din hang til fransk også og tænkte at du måske kunne have lyst til at læse med på denne blog: http://ondinecheznanou.blogspot.com/
Anne au Chocolat skriver
Hej Louise,
jeg læser allerede denne lækre franske blog 🙂
Linda skriver
Jeg var også forbi dem. De har virkelig nogle lækre ting. Glæder mig til de åbner butikken 🙂 Har du mon en opskrift på perlebygsalaten? Det hele lyder som altid virkeligvirkelig godt.
Louise skriver
Selvfølgelig gør du det – ku’ jo også have tjekket din blogroll lidt bedre ud…
Anne au Chocolat skriver
Hej Linda,
Det var min kæreste som lavede salaten, og kogte vist bare perlebyggen og kølede den lidt ned inden han vendte citronsaft, olivenolie, salt og peber, friske urter (efter eget valg) og friske asparges i. Salaten kan jo varieres i det uendelige, men vi ville gerne holde den simpel da vi også havde bøffen og guleroden 😉
Hej igen Louise,
Jeg satte hende først på min blogroll efter du havde skrevet (fordi jeg læser den tit, men bare ikke lige havde linket til hende endnu) så du kiggede formentlig godt nok efter! 🙂 God onsdag!!