Dette blogindlæg indeholder ingen opskrifter, men er til gengæld proppet med grøn inspiration og italiensk madkærlighed.
Fredag aften var jeg ude at spise med min kæreste for første gang i et godt stykke tid i anledningen af hans fødselsdag. Vi valgte Magstrædes nyeste italienske restaurant Il Dona efter at have læst interessante omtaler af den på politiken.dk såvel som spiseliv.dk og berlingske.dk. Il Dona er Fabio Donadonis, den tidligere køkkenchef på Era Ora, helt eget projekt, som han har startet sammen med forretningsmanden Klaus Bang. De har en vision om at kommunikere velsmag og dens betydning for lysten til og glæden ved at spise sund mad. I begges øjne er mad kommunikation.
Hos Il Dona er italienske årtidsbestemte grøntsagsretter i fokus. Man kan vælge en ren vegetarmenu, men fisk figurerer på kortet som en del af antipasti, og der er også en hovedret med kød. Enkelthed og velsmag går hånd i hånd som røde tråde gennem Il Dona’s menu.
Man har valget mellem en kort eller en lang menu (5 eller 7 retter). Dertil kan man vælge en vinmenu, som er valgt til menuen af sommelieren, men man kan også selv vælge fra vinkortet.
Vi tog den lange menu og den dertilhørende vinmenu, som først blev indledt af en lille appetizer (stuzzichini), dernæst fik vi 4 forskellige små forretter (antipasti), som blev efterfulgt af 2 pastaretter (primi piatti), en hovedret (secondo piatto), grønt (verdure), ost (formaggio) og dessert (dolci).
Vi fik Chardonnay til antipasti, Barberra til de to primi piatti, Barolo til secondo piatto, Ripasso til formaggio, og en Moscato til dolci.
Hvis man vælger den korte menu, går man glip af antipasti og skal vælge mellem ost eller dessert. Vi var glade for valget af den lange menu, da de 4 antipasti var særdeles gode. Vi fik blandt andet dybstegte blomkål med rødbedesalat, som ses her på billedet:
De to primi piatti var velsmagende, enkelte og comfort-agtige, som gode italienske pastaretter skal være. Den ene med karljohaner og persille, den anden med broccoli og chili. Hovedretten var ligeledes proppet med velsmag og umani i form af en lammekrone med puré af knoldselleri og lækre skalotter til.
På Il Dona’s ellers så italienske menu bemærkede vi også nordiske madtraditioner. Den lille grøntsagsret, vi fik efter hovedretten, bestod af en rødkålssalat med pære. Og der blev serveret ristet rugbrød til osten. Det er et godt tegn på, at der også er plads til at gå lidt andre veje end kun den direkte italienske – hvilket jeg var helt vild med.
Ostene kom nu direkte fra Italien. En frisk ged, en toma og en gorgonzola. Jeg har aldrig smagt en bedre udgave af sidstnævnte.
Desserten var en panna cotta drysset med sprød crunch og små stykker af ananas. Panna cottaen var helt anderledes end den version, jeg laver (som er den lyse af slagsen, som kan vendes ud af formen pga. mængden af husblas); den var lysebrun og karamelagtig, som skyldes, at der var brugt brun farin i stedet for almindeligt sukker. Fløden var reduceret en del mere end min version og ligeledes husblasen. Panna cottaen blev sprøjtet ud i bunden af tallerkenen og pyntet ovenpå. Mit nye søde projekt er at genskabe denne dessert hjemme hos mig selv.
Vi sluttede aftenen af med en espresso og en snak med den madinteresserede Klaus Bang, hvis vision og madglæde vi gav ham medhold i.