Forleden mødte jeg Sara Mina på Nørrebro. Sara Mina deltog også i Kokkekampen, men jeg har faktisk ikke set hende siden. Det var et utroligt hyggeligt gensyn lige midt på Elmegade – men kort da Sara Mina var på vej hen til Letz Sushi på samme gade, som hun bestyrer. Hun inviterede mig indenfor, og vi snakkede videre om mad og restauranter – som I nok kan regne ud, er hun også et passioneret madøre. Selvom vi kunne have pludret om mad i evigheder, skulle vi begge videre i teksten. Sara Mina skulle arbejde, og jeg hjem og koge karamel. Inden jeg gik, fik jeg lige en portion is med grøn matcha te med i hånden.
Jeg gik direkte hjem og smagte isen, inden jeg kastede mig ud i karamelkunsten.
Tidligere på året så I mig lave japansk-franske grønne financiers med matcha te, og billedet nedenfor stammer også fra kagerne in the making. Så grønt og smukt er matcha te-pulveret, hvis I ikke har set det før. Matcha te har en yderst unik smag, som man for det meste enten er helt vild med eller slet ikke kan foredrage. Jeg hælder mest til at være helt vild med den 🙂 I denne is er smagen udpræget subtil, hvor den i financierne er mere nedtonet på grund den brunede smør og mandlerne.
Har I smagt søde sager lavet med matcha te ? Det kan godt anbefales – også selvom det ikke er så julet!
cyclonebill skriver
Min kæreste lavede nogle fantastiske matcha-cupcakes for nylig: http://kua.dk/mad/2011/12/matcha-cupcakes/ – vi fik dem med sesam-flødeis til, det var dejligt 🙂
modepistol skriver
mums, det skal jeg helt klart prøve – så er det også kun en semi usund dessert;-)
love
modepistol
Benedikte Capion skriver
Mmm, hvor lyder det bare lækkert. Jeg er også “helt vild” med matcha’en og har faktisk ikke smagt den i søde sager endnu! Det må så absolut prøves…….
Laura og Christine skriver
Mums, hvor ser alt det på din blog bare super lækkert ud!
Vi følger med fra nu af! 🙂
Glædelig jul,
Christine og Laura
Anne au Chocolat skriver
Kære Cyclonebill
Det ser lækkert ud 🙂 Og isen lyder vidunderlig.
Glædelig jul!
Anne au Chocolat skriver
Kære modepistol
Hehe, ja hvis man fokuserer på “grønt te”, er det meget sundt 😉
Glædelig jul!
Anne au Chocolat skriver
Kære Benedikte
Det må du prøve ja 🙂
Jeg er sikker på, at du bliver positivt overrasket!
Anne au Chocolat skriver
Kære Laura og Christine
Tak skal I have og glædelig jul til jer også!
Kh Anne