Jeg elsker at tage billeder af mad. Der er noget helt særligt over at få mad til at fremstå enkelt og ærligt på et billede og samtidig at få det til at se interessant og appetitvækkende ud.
Som et hjælpemiddel kan man bruge Photoshop. Programmet kan eksempelvis hjælpe til at fremhæve kontraster og former i billedet, og det kan ændre billedets farver og nuancer. Disse eksempler har andre fortalt mig om, da jeg aldrig selv har brugt Photoshop.
Mit allerkæreste og mest appetitvækkende hjælpemiddel er dagslys. I mine øjne får dagslyset al (veltilberedt) mad til at se interessant ud, og det bidrager i sig selv til ekstra nuancer. Det eneste minus ved dagslys er, at det sætter en del begrænsninger for, hvornår maden skal laves. Især i vinterperioden. Derfor ser I flest billeder af kager og andre søde sager, som jeg kan lave om morgenen, for- og eftermiddagen. Jeg tager også flittigt billeder af aftensmad, men da det tit bliver ret sent, før maden er klar, er belysningen for dårlig til at tage rigtig interessante billeder. Det er i hvert fald min optik!
Når det så er sagt, anerkender jeg bestemt brugen af Photoshop til professionelle kogebøger og madblade. Hvis jeg i fremtiden udgiver (Når jeg i fremtiden…!) en kogebog, så kommer jeg med garanti også til at benytte programmet som hjælp.
Her er imidlertid et af mine urørte, men belyste madbilleder – en lille hjertemazarin:
Ej Anne øv – jeg synes virkelig ikke, at det var retfærdigt. Jeg var helt vildt overrasket over, at det lige var jer to, der røg ud. Jeg synes virkelig, at du har gjort det godt. Noget af det mest udfordrende overhovedet må da være, at skulle lave eksempelvis chokolademousse til så mange mennesker, og det klarede i jo super flot. En gryderet eller en salat kan man noget nemmere ændre undervejs og ikke mindst til sidst, hvis ikke lige smagen er der. Og ja så er der det med smagen, som du har helt og aldeles styr på. Æv æv. Under alle omstændigheder så er det bare kæmpe stort at være kommet med. Det må have været en oplevelse uden lige.
Stort knus Nadia
Ps. Kagen for oven ser sindsygt lækker ud.
Tak Nadia! Jeg synes ikke, at det var særligt delikat at lave storkøkken, men det var åbenbart en del af kokkekampskonceptet!
En anden ting ikke særligt sexet ting var, at der skulle maizena i chokolademoussen – men den blev nu okay!
Jeg er også glad for, at jeg i det mindste fik ros for smagen i min ossobuco-ret! Og derudover er jeg super taknemmelig for at have været med, og at programmet har givet mig så mange dejlige madvenner!
Kh Anne
Ps. Kagen er også lækker.. det er en miniudgave af mine mazariner 🙂
Anne, er du pist væk?
Nadia, jeg er bare i Nice på ferie! Kommer hjem i morgen, så skal nok blogge snart igen 🙂
Aah phew. Jamen du kan jo ikke bare sådan rejse, uden at sige noget 🙂 Blev jeg helt nervøs for, at du havde fundet ud af, at du ikke gad blogge mere, så du havde mere tid til at bage.
Lyder fantastisk med en tur til Sydfrankrig. Bare det var mig. Min kæreste og jeg snakker om et lynvisit til Rom i slutningen af november. Det ville nu heller ikke være helt skidt.
No worries, jeg bli’r:)
Det er også så dejligt hernede og jeg elsker jo den franske mad! Rom lyder nu også skønt. Sig endelig til hvis du skal have nogle tips.. 🙂 (alt hvis du skal have din Rom-debut)
Jeg er også af den opfattelse at dagslys er herligt at arbejde med, men .. jeg redigerer altså mine billeder (i Picasa) hvis jeg ikke har ramt hvidbalancen, eller der skal lidt mere kontrast på. Eller de skal croppes lidt.
Mht at arbejde under kunstigt lys, er det ikke uladsiggørligt, men man skal tænke noget mere over belysningen. Så der er viden om reflektorer og diffusere ret lækker at have, så man selv kan skabe et godt blødt lys over de emner man vil fotografere.