Jeg elsker at tage billeder af mad. Der er noget helt særligt over at få mad til at fremstå enkelt og ærligt på et billede og samtidig at få det til at se interessant og appetitvækkende ud.
Som et hjælpemiddel kan man bruge Photoshop. Programmet kan eksempelvis hjælpe til at fremhæve kontraster og former i billedet, og det kan ændre billedets farver og nuancer. Disse eksempler har andre fortalt mig om, da jeg aldrig selv har brugt Photoshop.
Mit allerkæreste og mest appetitvækkende hjælpemiddel er dagslys. I mine øjne får dagslyset al (veltilberedt) mad til at se interessant ud, og det bidrager i sig selv til ekstra nuancer. Det eneste minus ved dagslys er, at det sætter en del begrænsninger for, hvornår maden skal laves. Især i vinterperioden. Derfor ser I flest billeder af kager og andre søde sager, som jeg kan lave om morgenen, for- og eftermiddagen. Jeg tager også flittigt billeder af aftensmad, men da det tit bliver ret sent, før maden er klar, er belysningen for dårlig til at tage rigtig interessante billeder. Det er i hvert fald min optik!
Når det så er sagt, anerkender jeg bestemt brugen af Photoshop til professionelle kogebøger og madblade. Hvis jeg i fremtiden udgiver (Når jeg i fremtiden…!) en kogebog, så kommer jeg med garanti også til at benytte programmet som hjælp.
Her er imidlertid et af mine urørte, men belyste madbilleder – en lille hjertemazarin:
