Jeg mindes, at der i hele min barndom er blevet serveret chokolade til kaffen. Det har jeg altid nydt godt af – altså chokoladen, for jeg begyndte først at drikke kaffe som 20 årig. I løbet af de seneste par år er det imidlertid gået op for mig, at det ikke er alle, som nødvendigvis synes, at kaffe og chokolade skal serveres sammen; og at det i hvert fald afhænger af hvilken chokolade og i særlig grad hvilken kaffe, der serveres.
Kaffe og chokolade er et mærkeligt makkerpar, mener nogen altså, og diskussionen går oftest på, hvor godt de egentlig passer smagsmæssigt sammen. Jeg kender flere, som kun har lyst til at spise chokolade til mælkebaserede kaffedrikke, som eksempelvis cappuccino, fordi de mener, at chokoladen og den sorte kaffe går i clinch med hinanden, så ingen af dem kommer til deres fulde ret, fordi de forstyrrer hinandens smagsudtryk. Jeg deler ikke den holdning – jeg synes godt, at man kan spise chokolade til sort kaffe, men i stedet for at finde paralleller i de to, er det bedre – i mine øjne – at søge at finde de smagsmæssige modspil, som komplimenterer hinanden..
Og det bliver for alvor sjovt på tungen, når chokoladen bliver lavet til desserter, man kan drikke kaffe til.
På Estate Kaffebar har man fra i onsdags af (og måneden ud) selv kunnet få lov til at bedømme, hvor godt chokolade passer til kaffe. I forbindelse med Copenhagen Cooking Winter Edition har kaffebaren i samarbejde med den dygtige og flere gange her på bloggen omtalte chokolademand Morten Borup nemlig lavet smagskittet “Kaffe møder Chokolade”, som består af to Estate kaffer og to chokoladedesserter, kreeret af Morten. Det koster 75 kr og er proppet med kaffe- og chokoladeglæde og ren livnydelse!
Jeg var forbi Estate i onsdags for at smage på sagerne, og jeg kan godt afsløre, at alle fire komponenter smagte skønt. Hvis I er nysgerrige efter at høre lidt mere detaljeret om, hvad tallerkenen byder på, afslører jeg også gerne det : )
Den lille fine og spejlblanke runde kage består af en mørk kagebund vædet med sukkerlage og Amaretto, som er toppet med en lækker fyldig men luftig hasselnøddemousse lavet på Gianduja og praliné. Og så er kagen overtrukket med en smuk mørk chokoladeovertræk, som simpelthen smeltede på min tunge. Det var en sand fornøjelse at spise denne lille kage og drikke Kenya kaffen Kianjokoma AA til, som bliver serveret i kold tilstand – yderst frækt og dejligt velsmagende med kølig kaffe uden bitre noter. Kaffens fine syrlighed gav et super godt og komplimenterende modspil til kagens særlige sødme.
I det lille firkantede plastikbæger var der så mange fine smagsindtryk, at jeg bliver nødt til at komme igen at smage – måske i eftermiddag ? Desserten består af en let mousse lavet på Araguani 72 % fra Valrhona og ovenpå en lys mousse som overraskende smager af chokolade (det gav mere mening, da jeg fik at vide, Morten havde ladet kakaonips infusere i crème anglaisen). Midt inde i desserten gemmer der sig en sød overraskelse, som jeg faktisk ikke har lyst til at afsløre nu, men jeg kan godt fortælle jer, at min foretrukne lyse chokolade Jivara har en finger med i spillet.
Til denne lille chokoladedessert serverer de en varm La Minita kaffe fra Costa Rica, hvis fylde samt frugtnoter og perfekte balance mellem syrlighed og sødme passer strålende til de forskellige smage i chokoladedesserten.
Lyder det ikke himmelsk ? Jeg synes helt afgjort, at I skal tage forbi og smage : )
Jane skriver
Nøj, hvor er det bare smukt, og det lyder til at være rigtig, rigtig lækkert! Det måtte gerne lande på mit bord….Uhmmm!!
God weekend
Lise skriver
Det ser helt suverænt ud! Er helt ærgerlig over, at jeg ikke havde opdaget dette tilbud, da jeg var på Estate i onsdags. Fik heldigvis en glimrende mocacino, så besøget var bestemt ikke forgæves. Må snart forbi igen 🙂
Joy skriver
Ihh, hvor ville jeg ønske at jeg boede i KBH lige nu :-(( Det lyder jo ALT for lækkert!
Benedikte Capion skriver
Et virkelig godt koncept, synes jeg.. Jeg er så ked af, at jeg ikke selv kan lide smagen af kaffe på nogen måde(desværre).. Men de tilhørerende chokoladefristelser får allerede mundvandet til at løbe! Dem ville jeg nu ikke have noget imod………(!)
Smukt ser det nu altså ud, uanset om man er til kaffe eller ej 😉
Nanna Planck Drost-Nissen skriver
Kære Anne!!! For mig “spiller” kaffe/chokolade godt sammen ….smagen af chokolade mod kaffens skarphed….højner begge dele, synes jeg!!! Det er nogle frække billeder du har lagt her lige foran …jeg smager med alle mine sanser og føler næsten englene synge…Jeg er mest te drikker – En til to kopper kaffe højts om dagen….men chokolade og te hænger ikke sammen i min verden!!! jeg er modsat dig vokset op med kaffe smagen….i min barndom var der ingen muligheder…der blev hældt kaffe…sukker og mælk i koppen da sutteflasken skulle afløses….hi hi…lidt firkantet sagt …men noget i den retning!!!! Jeg var vist temmelig gammel, inden jeg stillede spørgsmålet om det overhovedet smagte mig…..Vaner har en utrolig magt over os…..i dag er jeg blevet god til at føle efter hvad jeg egentlig har lyst til og hvorfor…..Lige nu kunne jeg godt have lyst til mere chokolade….NYD kaffen/chokoladen søde Anne!!! knus
Anne au Chocolat skriver
Kære Jane,
Det er ikke andet for, end at du må tage forbi Estate og smage 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Lise
Måske du skulle tage fordi én gang mere i februar og smage Kaffe møder Chokolade ? 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Joy
Det kan jeg godt forstå! Jeg håber, at der er andre søde muligheder, dér hvor du bor 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Benedikte
Jeg kan ikke dy mig for at spørge lidt indtil kaffen. Har du prøvet at smage kaffe ? De første mange gange, jeg smagte kaffe, kunne jeg ikke fordrage den men lige pludselig faldt den i min smag! 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Nanna
Tak for en dejlig og sjov kommentar! Jeg kan næsten se det for mig, situationen med lille Nanna og kaffen 🙂
Jeg håber, du fik dig noget chokolade !
Kram fra Anne
marie skriver
Orv det lyder lækkert! Den må jeg forbi og smage 🙂 Tak for din overdådige, inspirerende blog
Anne au Chocolat skriver
Kære Marie
Det glæder mig SÅ meget at høre! NYD, NYD og NYD 🙂
Kh Anne
cyclonebill skriver
Vi var forbi i går – allersidste dag! – og det var virkelig fantastisk 🙂
Anne au Chocolat skriver
Det glæder mig at høre 🙂
Kh Anne