I efteråret blev jeg interviewet til MAD&Venner en eftermiddag på The Coffee Collective i Jægersborggade, og det resulterede i en 2 siders artikel (Q&A-style) med titlen Et chokoladet univers i denne måneds magasin.
Jeg er enormt beæret og glad for at få lov til at fylde en dobbeltside i et af de største danske madblade, men egentlig kunne jeg nok godt have tænkt mig, at det fyldte en side mere, så jeg kunne have uddybet nogle af svarene yderligere. Selvom jeg kun har fået rosende ord af de venner og bekendte, som allerede har læst artiklen, kan jeg ikke skjule, at jeg er ret så selvkritisk! Og nogle af mine svar bærer præg af – føler jeg – at journalisten har skullet skære ind til benet. Lidt for tæt på benet nogle steder, hvor mine udtalelser mangler lidt nuancer for at komme helt til deres ret. Jeg har reflekteret en smule over et par af emnerne i artiklen den sidste tid, og disse refleksioner kommer lidt sporadisk til udtryk i dagens blogindlæg. Men når det så er sagt, vil jeg samtidig også rose journalisten for at have lavet et solidt og godt stykke arbejde med denne artikel. Jeg føler mig bestemt ikke misforstået, men det kan nogle gange være svært at finde hoved og hale på mine ord, når jeg først åbner munden, så tak for indsatsen Ida : )
Dog først til en udtalelse jeg selv fortryder: jeg vælger normalt mine ord med omhu, men det gjorde jeg ikke, da jeg i interviewet valgte at sige, at jeg hader Egelykke smør. Det er et beklageligt, forkert og unuanceret ordvalg, som jeg ikke kan andet end at undskylde for. I hvert fald som det står så kort og kontant beskrevet i artiklen. Jeg_hader_ikke Egelykke smør, men jeg indrømmer gerne, at jeg helst ikke bruger den i mine kager (og aldrig i mine chokoladekager), da jeg finder den for syrlig i smagen. Det er smagen, jeg egentlig ønsker at bruge dette indlæg til at belyse og fremhæve, men mere om det lidt senere. Jeg vil nemlig inden da også lige pointere, at hele kommentaren om chokoladeballadekagen, som jeg lige frem nægtede at spise nok var en lidt overdrevet farce, da jeg blev bedt om at tage stilling til, om jeg nogensinde har sagt nej tak til en kage.
Inden jeg vender tilbage til smagen, skal jeg lige nå at hive ordet madsnob frem på bordet. I artiklen tilstår jeg, at jeg er lidt af en madsnob, og for to år siden påstod jeg præcis det modsatte i dette indlæg. Men egentlig vil jeg allerhelst bare fjerne ordet madsnob fra bordet igen, da jeg synes, det er et forkert og tomt prædikat, som egentlig ikke siger særligt meget. (desuden kan det også være svært at fange ironien på skrift…) Til gengæld vil jeg hellere tale om kvalitet og i højere grad smag (ja, det ord fandt jeg hurtigt frem igen), for det handler i bund og grund om, at jeg foretrækker smør frem for margarine, Thise smør frem for Egelykke smør, Valrhona frem for Marabou – for at nævne nogle relevante eksempler – på grund af smagen! Min store bøn er, at folk begynder at smage på de ting, de putter i munden, inden de ryger videre ned i maven – det går nemlig tit så stærkt, at alle de fine smagsnuancer i vores lækre mad og gode chokolade slet ikke når at blive genkendt på tungen og derfor heller ikke at varme madhjertet. Min klare holdning er, at hvis man køber en kvalitetschokolade, bliver det pludselig meget sjovere at lede efter de forskellige smagnoter samt eksempelvis at opleve knækket i chokoladen, og hvordan den smelter på tungen.
Men jeg er heller ikke mere hellig, end at jeg sagtens tør indrømme, at disse brands -Thise/øko og Valrhona/premium chokolade – har en vis (kvalitetsrelateret) signalværdi, som jeg godt kan lide.
Jeg kan godt lide at skrive om ting, som jeg godt kan lide.
Mit søde univers er og har hele tiden været bygget op omkring mine store glæde ved og passion for dessert- og kageverdenen. Jeg blogger, fordi jeg ikke kan lade være – mit hjerte banker konstant for chokolade, kager og desserter, og jeg elsker at formidle opskrifter og oplevelser og ikke mindst madglæde og livsnydelse til jer, mine søde læsere! Det har fra starten af været et bevidst valg, at jeg primært (kun) skriver om de ting, jeg holder af og fravælger at fortælle om de ting, jeg holder mindre af. I dette interview blev jeg bedt om at tage stilling til Marabou og også ”hvad er det værste mad, man kan servere for dig” – to farlige emner for den konfliktsky ChokoladeAnne. Men igen må jeg bare holde fast i, at jeg ikke har lyst til at sætte tænderne i et stykke Marabou, da jeg ikke bliver smagsmæssigt udfordret, og at jeg ikke spiser frysepizzaer, forårsruller fra frost og pulverbéarnaise, fordi jeg ikke bryder mig om smagen!
Afhænger jeres madvalg ikke også et langt stykke hen ad vejen af smagen ?
Billedet er lånt af MAD&Venner