Karameller fra Nice

Sidste uges trøffel-eventyr sluttede af med en dagstur til Nice, hvor foråret havde vist sit ansigt i en grad, der tillod min kæreste og jeg at spise salade chèvre chaud på en udendørscafé. Det var rart at nyde maden og samtidig kunne dufte og mærke et varmere vejr end herhjemme.

At jeg havde spist desserter mindst én gang om dagen på køkkenskolen afholdt mig ikke fra at besøge mit yndlings-issted Fenocchio på Place Rossetti i den gamle bydel i Nice. Fenocchio har bogstaveligt talt 100 forskellige slags is, og da jeg jo er en is-fanatiker var det en umådelig svær opgave at vælge deriblandt. Til sidst faldt valget dog på un pot (et bæger) med pistache, confiture de lait (bedre kendt herhjemme som dulce de leche), pêche (fersken) og gianduja (en sød chokolade som normalt indeholder 30 % hasselnøddepasta). Jeg var meget tilfreds – og delte selvfølgelig isen med kæresten!

Man skulle så tro, at jeg var færdig med de søde sager den dag. Men nej. Med iskuglerne velliggende i maven gik vi et par hundrede meter videre for at besøge næste sted på den søde dagsorden, La Cure Gourmande som er en karamel-, chokolade-, og biscuitbutik. Butikken kalder sig artisan sucrecuitier, som vel kan oversættes til noget à la håndværks-sukkerkogeri. Og netop butikkens sukkerkogeri i form af karamellerne er fantastisk. Jeg elsker faktisk karamellerne så meget, at jeg ikke kan være i Nice uden at aflægge dette søde sted et visit. Så snart man tager en af deres karameller i munden, kan man mærke det håndværk og den kærlighed, der er lagt i dem; og deres lækre smag af sukker, smør og fløde kombineret med deres bløde men seje konsistens gør dem uimodståelige. Derfor blev tre af de fire forskellige slags karameller, vi købte, også spist samme dag. Kun karamellen med fleur de sel, som ses på billedet, er tilbage. Den bliver dog spist i dag.

Haps! Og sjældent får man så fin en pose som den nedenfor. Den er vist en gemmer.