I skrivende stund er der kun 34 dage tilbage af mit parisiske eventyr i denne omgang. Derfor laver jeg lige et lille indlæg dedikeret til den spiselige franske genstand, jeg formentlig kommer til at savne mest, når jeg er vendt hjem til København. Croissanten – eller CROISSANTERNE, for gud hvor har jeg indtaget mange! (og hvor skal jeg nå at spise mange flere inden den 21. december).
Fælles for alle de dejlige franske croissanter er, at smagen af SMØR er gennemtrængende, hvilket jeg elsker! Hvis man ikke holder af smør, skal man ikke spise croissanter – i hvert fald ikke på fransk jord!
Billederne viser de to croissanter, jeg har været gladest for. Den øverste er fra Lyon og den nederste fra Paris hos Julien-bageren i 1.arrondissement. Begge to var skønt sprøde udenpå og bløde og saftige indeni. Selvom alle croissanter hernede har den gode smag af smør, halter en stor del af dem langt bagud de to illustrerede croissanter, hvad angår sprødhed.
Men altså, jeg glæder mig nu også til at komme hjem til DK og lave Pierre Hermé’s croissanter igen. De er sprøde og bløde og smager af SMØR.
Malou skriver
Åh, jeg kan ikke tåle at se de billeder – jeg får SMØR-abstinenser 🙂
Anja skriver
Åhh Anne,
Jeg kunne leve af croissanter, hvis ikke det var fordi jeg tog på bare jeg kigger på dem … men MUMS.
Jeg har forresten været i KBH og har endelig fået min første Macaroon. Det var en Nikolaos Strangas (en med hindbær/lakrids og en med cappucino) og hold da op de var gode. Så tak for beskrivelsen her på bloggen, det var den der gav inspiration til at købe dem i Magasin.
Kram Anja
Mette Lindgaard Eriksen skriver
Den øverste ser lækker ud og ligner meget din hjemmebagte – glæder mig til opskrift, når du er i dk igen 😉
Anne au Chocolat skriver
Hehe Malou, vi er smør-addicts! 🙂
Anne au Chocolat skriver
Kære Anja,
Tak for dejlig hilsen 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Mette,
Opskriften er lige her:
https://anneauchocolat.dk/?p=238
🙂
Kristina skriver
Croissanter er det bedste jeg ved! Og du har ret; jeg har endnu ikke fundet et sted i København som laver fantastiske croissanter! Jeg har længe haft lyst til at bage mine egne og nu har jeg da fundet en opskrift at gå efter. Det er ellers dejligt at høre at du nyder livet i Paris! Kh fra Kristina
Mette Lindgaard Eriksen skriver
Mmh tak 🙂
Camilla skriver
Hold da op en lækker opskrift. Jeg ved godt posten her er gammel, men faldt lige over den. Den er da helt utrolig lækker!
Anna skriver
Hej Anne
Har du nogen tips til, hvor man kan finde gode croissanter i København?
– Anna