I skrivende stund er der kun 34 dage tilbage af mit parisiske eventyr i denne omgang. Derfor laver jeg lige et lille indlæg dedikeret til den spiselige franske genstand, jeg formentlig kommer til at savne mest, når jeg er vendt hjem til København. Croissanten – eller CROISSANTERNE, for gud hvor har jeg indtaget mange! (og hvor skal jeg nå at spise mange flere inden den 21. december).
Fælles for alle de dejlige franske croissanter er, at smagen af SMØR er gennemtrængende, hvilket jeg elsker! Hvis man ikke holder af smør, skal man ikke spise croissanter – i hvert fald ikke på fransk jord!
Billederne viser de to croissanter, jeg har været gladest for. Den øverste er fra Lyon og den nederste fra Paris hos Julien-bageren i 1.arrondissement. Begge to var skønt sprøde udenpå og bløde og saftige indeni. Selvom alle croissanter hernede har den gode smag af smør, halter en stor del af dem langt bagud de to illustrerede croissanter, hvad angår sprødhed.
Men altså, jeg glæder mig nu også til at komme hjem til DK og lave Pierre Hermé’s croissanter igen. De er sprøde og bløde og smager af SMØR.
