Tredje dag på Roskilde Festival og jeg har allerede indtaget en masse lækkerier. Dog har det primært været fra det salte køkken, da jeg stadig afventer, at Meyers og The Coffee Collective med flere åbner deres boder i morgen.
Men faktisk er jeg blevet lovet søde sager allerede i aften af drengene fra Ad Hoc Madklubben, som laver 3 retters middag til 40 mennesker to gange på Roskilde. Den første middag var i går, og den anden i aften – som jeg skal deltage i med min veninde Simone. I går var vi forbi og knipse lidt billeder i solen. På nedenstående billede ses madklubdrengen Mads, som trillede rundt med smagsprøver på deres koldskål. Koldskålen udgjorde konkurrencen, da man skulle gætte de råvarer, der var i koldskålen efter at have smagt på den. Hvis man gættede rigtigt, var man måske heldig at komme med til middagen. Simone og jeg gættede rigtigt.
Gårsdagens menu så ret så lækker ud (og grønt og bær fra Din Baghave, lige så), men i dag er vi blevet lovet vildsvin og rabarbertrifli blandt andet. Det_ser_mine_smagsløg_frem_til! 🙂
[…] Læs hele bloggen fra – Anne au Chocolat […]