Danmark har fået sit allerførste magasin, som udelukkende beskæftiger sig med brød, kager og desserter. Det hedder Lækkerier, og jeg er mildest talt meget begejstret!
Det er netop kommet på gaden i dag, og jeg var så heldig at få et eksemplar i hånden allerede i går, da jeg blev inviteret på hjemmelavede éclairs af min veninde Mika, som er kvinden bag dette gudesmukke nye bagemagasin. Søde Maja var også med til at spise éclairs i går. Mika, Maja og Mia udgør Lækkeriers redaktion og har sammen begået et vanvittigt interessant magasin med masser af lækre opskrifter og inspiration.
Jeg håber, at alle bage-kage-glade folk, som interesserer sig for det søde køkken, straks køber et eksemplar. Der er virkelig noget for enhver sød tand i dette magasin.
Få blandt opskriften på Mikas éclairs.. hvem vil ikke gerne lære at mestre dem?
Den bedste éclair jeg har fået i mit liv <3
Maiken skriver
Hej Anne 🙂 Det lyder til at være et rigtig lækkert magasin … men hvor kan man købe det? Kh Maiken
Anne au Chocolat skriver
Kære Maiken,
Hvis du går ind på Lækkeriers hjemmeside, som jeg linker til, tror jeg, at du kan finde link til forhandler:)
kh Anne
Maiken skriver
Mange tak, det vil jeg gøre 🙂 God søndag 🙂 Kh, Maiken