Inden jeg kårer vinderne af den lille mandelmels-konkurrence, vil jeg endnu en gang sige tak. Tak for 113 dejlige kommentarer der vidner om, at livsnydelsen og kærligheden til kager og søde sager eksisterer på samme niveau hos jer, mine kære læsere, som hos mig. Jeg har læst alle jeres svar og fine historier 3 gange, og det vil sige, at jeg har smilet 339 gange. Det passer!
Ærligt talt har jeg haft enormt svært ved indsnævre feltet til kun tre vindere, da der var så mange gode fortællinger og skønne idéer til søde sager. (Jeg ville ønske, at jeg havde 226 poser mandelmel, så I alle kunne få to poser hver) Men til sidst lykkedes det, da jeg fulgte mit kagehjerte.
Vinderne er Gyllan for hendes fine stemningsfulde fortælling om de italienske himmerigsmundfulde Cantuccini, Therese for hendes ønske om at bage den lækreste pærekage med mandelmel til sin mormor, og Anne Sofie for hendes to kommentarer, som rørte mit kagehjerte så meget, at jeg har valgt at poste dem :
“Hej Anne! Jeg har siden jeg som 11 årig fik foræret ægte belgiske chokoladeknapper, som jeg brugte til at lave alverdens fyldte chokolader med, været bidt af desserter og det søde køkken i det hele taget, ikke mindst hvis der indgår chokolade! Og til min fødselsdag sidst i november fik jeg i gave (fordi det stod på min ønskeseddel!) Valrhona chokolade i blokke (Caraibe, Jivara, Manjari, Ivoire og så en pakke nougat!) samt en meget fin æske fra Valrhona, Collection Grands Crus, hvor jeg så kan holde min egen lille smagsprøvesmagning 11 gange (selvom jeg har måttet dele med min kæreste, der er ligeså chokoladeglad som mig). Meget typisk mig kan jeg nu ikke finde ud af præcis hvad jeg skal bruge min fine chokolade til, for det skal jo være den helt rigtige dessert, hvor chokoladen kommer til sin ret, og så blev jeg enig med mig selv om at det skal indgå i årets nytårsdessert, som jeg (meget frivilligt) har meldt mig til at stå for! Den er stadig på tegnebrættet, men det bliver inspireret bl.a. af din konfekt med Amarena-kirsebær: en lagkage med en mousse med hakkede Amarena-kirsebær i et lag, en slags cremeux med Jivara (fra en anden -forsinket- fødselsdagsgave, Meyers Kager) eller en creme med Caraibe eller Ivoire, her må jeg smage mig frem! Og til sidst overtræk af hjemmelavet marcipan, og det er her mandelmelet virkelig ville gøre gavn, for i dejen til mine sukkerbrødsbunde skal der vendes mandelmel, og så kunne jeg måske nøjes med at smutte mandler til marcipanen (selvom det at smutte mandler er meget hyggeligt, især foran fjernsynet til Julebal i nisseland!), men det ville nu være ret fantastisk med fint importeret mandelmel i mit nytårskageprojekt!c”,)
Mange hilsner Anne Sofie (der skal lave hjemmelavede Bounty-barer med kondenseret mælk i morgen, herligt!)”
Og to timer efter postede hun denne fine rettelse til sin nytårskage:
“Nej, forresten: sukkerbrødsbunde med mandelmel, fyld af Amarenakirsebærsorbet og Manjarichokoladeis med hakket Ivoire og overtrykket med hjemmelavet marcipan og pyntet med Amarenakirsebær og chokolade! (rettelse til min Nytårsdessert 2011!)”
Kære Gyllan, Therese og Anne Sofie.
Jeg skriver en mail til jer i aften, så jeg kan få jeres adresser og sende poserne med mandelmel afsted til jer.
Kh Anne
Ps. Kære allesammen,
Der venter en endnu mere spændende sød konkurrence til jer denne weekend!
Jane skriver
Tak for en fin konkurrence! Tillykke til de heldige vindere. Jeg er klar, hvis du igen er i gavehumør.
Nanna Planck Drost-Nissen skriver
Hvor jeg og alle de andre heldige …for vi har også vundet!! At få indblik i gode beskrivelser og historier fra en verden hvor nydelsen og glæden ved det søde liv lever….sammen med verdens kriser og politiske fiks fakserier liver det gevaldig op….TILLYKKE
Therese skriver
Ej hvor dejligt! Det er jeg virkelig glad for, Anne! Tak 🙂
Anne au Chocolat skriver
Kære Jane
Som sagt synes jeg er du skal holde øje med bloggen på lørdag 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Nanna
Tak for dit evigt positive og glade sind 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Therese
Det var skam så lidt! 🙂
Kh Anne
Louises lakridser skriver
Finskbrød er bare så dejlige. Og gamle kagedåser ligeså. Vores (mine forældres) er gamle, megastore Quality Street dåser, som de altid købte med hjem til os unger, når de havde været på juletur til London. Åhh – det var tider. Og hvor var det forøvrigt sejt, at de bare lod os unger passe i en uge, mens de tog på forkælelsestur til London. År efter år! Man kan lære meget af sine forældre 🙂 Kh Louise
Louises lakridser skriver
Hov, kommentaren skulle jo have været til indlægget foroven. Oh well!
Anne au Chocolat skriver
Heheh jeg er glad for kommentaren uanset hvor den står 🙂
Glædelig jul (lige om lidt)