For et par uger siden blev jeg introduceret til Marou, som er chokolade fra Vietnam lavet på forskellige varianter af Trinitario kakaobønnen.
Marou chokoladerne består udelukkende af kakaobønner, kakaosmør og rørsukker. Chokoladerne smelter vidunderligt på tungen og byder på et hav af interessante smagsoplevelser. De er vanedannende lækre og enormt velsmagende. Og så er de indpakket i den smukkeste håndtrykte emballage, jeg længe har set.
Jeg er hverken købt eller betalt af Marou, men jeg vil bare så gerne dele min chokoladebegejstring med jer i dette indlæg! Har I lyst til at få mere at vide om Marou og deres spændende chokoladeproduktion, så læs meget mere hos den danske importør Nordiske Nydelser, som også har en liste over forhandlere.
Chokoladekram fra Anne
Skriv et svar