Foråret er kommet, og det mærkede jeg for alvor i går. Lige som utallige andre københavnere valgte jeg at gå rundt om søerne for at mærke solens varme i kinderne og dufte det begyndende milde forår. Noget af det bedste ved gåturen var den lille pause, jeg gjorde på en solrig bænk i en halvtimes tid, hvor jeg havde det rart og lunt iført bare forårsjakke og uden vanter og halstørklæde!
Men det allerbedste var dog dette påskeæg, jeg købte hos Emmery’s. Af ekspedienten havde jeg fået lovning på et påskeæg med nougat og marcipan, men at det viste sig kun at være fyldt med nougat, var faktisk også okay. Det skal lige siges, at jeg normalt ikke er den store nougatfan, når nougaten står alene eller i dette tilfælde overtrukket med lys og mørk chokolade. Men denne nougat klarede nu alligevel opgaven fint alene, da den var cremet og fløjlsblød uden at være for sød!
Påskeæg i forårsvejr kan klart anbefales 🙂
Hanne Kriegbaum skriver
Kære Anne
Dit råd må følges!!! ;o)
Kan du have en skøn påske.
Kh Hanne
Anne au Chocolat skriver
God påske til dig og familien, Hanne 🙂 Kh Anne
S Lloyd skriver
Really nice. This could be an amazing advertisement for a chocolate company. Is it a real big edible chocolate sculpture that was put there?
Anne au Chocolat skriver
Thank you. I like my picture, too! No, it’s actually a chocolate easter egg that fits in the palm of a hand 🙂