Faktisk gik det alt andet end stille for sig, da jeg for et par timer siden var et smut forbi Meyers på festivalpladsen. Der var stadig en masse at ordne – og ikke mindst uendeligt mange ølandsboller, kanelsnurrer og brunsviger der skulle bages – inden boden åbner om en times tid kl.17.
Men min søde ven Joakim havde lige tid til at sige hej til os (Simone og jeg), mens han gjorde Estate-området i Meyers helt kaffeklar til i aften.
Imens Simone snakkede med Joakim, fik jeg lige kigget nærmere på bageafdelingen med Meyer-bageren himself Nicolai Skytte. Da jeg så alle ølandsbollerne, som stod på plader klar til at blive bagt, begyndte jeg straks om dagdrømme om den flæskestegssandwich, jeg skal spise aften – den har været savnet i et helt år (altså man kan godt spise den på Delierne i Kbh, jeg har bare ikke lige gjort det, så NU bliver det godt!). Og da Simone og jeg så remoncen, blev vi straks enige om at spise kanelsnurrer til natmad. Så er der styr på aftenens spiselige eskapader 🙂
Nicolai så ud til at hygge sig. Jeg får det også hyggeligt med lækkerierne i aften, et sted imellem tonerne fra Tame Impala og PJ Harvey – og efter.
Anna-sofie skriver
Uhm Lækkert 😀 Lige neden bagved hvor jeg bor er der noget der heder Bossen & Bumsen de laver også bare de bedste Flæskestegs burger nam nam her er det så bare en alm burger bolle, steg, syltede agurk, rødkål, remulade, og sandwich dressing eller hvad de nu smører det med …. nam nam. De er gode 😀
Anne au Chocolat skriver
Kære Anna-Sofie
Det kunne være at jeg skulle der forbi en dag 🙂