Mit chokoladehjerte banker også for god kaffe. Det har det gjort i mindst fire år, fra da jeg besøgte The Coffee Collective i Jægersborggade første gang. Drengene fra The Coffee Collective lærte mig at sætte pris på god kaffe, og hver gang jeg besøgte dem i Jægersborgsgade, gik det mere og mere op for mig, at kaffe ikke bare er kaffe. Men en ganske unik og aromastisk rejse fra kaffebærret høstes på farmen, til kaffen når koppen. Der er forskel på kaffe og god kaffe.
Siden hen har The Coffee Collective også åbnet i Torvehallerne og senest på Godthåbsvej på Frederiksberg, hvor de også har kontor og rister kaffen fra.
De kaffepassionerede drenge har nu begået en afsindigt lækker kaffebog, som hedder God Kaffe – Grundbog for kaffeelskere. Denne grundbog er en fin indføring i kaffens finurlige og magiske univers, som er et samspil mellem bonde, rister og barista – med smagen i fokus. Det er en fortælling om, hvordan man smager på kaffe og ikke mindst sætter ord på smagen (som med chokolade). Derudover byder bogen også på et ganske særligt kapitel om kaffebonden og alle led i dyrkningen af kaffen på kaffefarmen. Der er også et interessant kapitel, som handler om kunsten at riste god kaffe, og som går i dybden med risteprofiler, -tider og -temperaturer. Det sidste lange del i bogen handler om baristaen, og hvordan man selv brygger en god kop kaffe derhjemme. Det er en guide til de forskellige bryggemetoder, -tider, grej, kaffekværne, cupping, mælkeskum og Latte art. Jeg er blevet klogere!
Jeg er meget glad for denne grundbog, og jeg har faktisk kendt bogens dygtige og stjerneseje redaktør Marie Holm samt den evigt-inspirerende og fantastisk talentfulde fotograf Maria P næsten lige så længe, som jeg har kendt kaffedrengene. Det er lidt sjovt!
I dag laver jeg en konkurrence, hvor to personer kan vinde 1 kaffebog hver samt de fire nedenstående kaffer, som indgår i The Coffee Collectives Taster Pakke. Sådan en pakke giver en god mulighed for at smage kaffens aromatiske alsidighed alt efter, hvor den er dyrket, og hvordan den er ristet. Det er den syrlige og frugtige Kieni fra Kenya (som jeg har et kærlighedsforhold til!), den balancerede og runde El Desarollo fra Colombia, den komplekse og aromatiske Yukro fra Etipioen, som gang på gang overrasker mine smagsløg og giver mig en særlig kaffeoplevelse, samt den sødmefulde og fyldige Finca Vista Hermosa fra Guatemala.
Hvis I har lyst til at deltage i konkurrencen, skal I skrive en lille hilsen til mig, som handler om kaffe. Hvordan foretrækker I jeres kaffe.. sort og ren eller mælket og cremet? I kan også fortælle mig, hvis I har tænkt jer at give bogen og kafferne væk til en kæreste eller søster, som elsker god kaffe. Eller noget helt tredje. De to vindere trækker jeg den 1. januar 2013 kl.18.
Nyd årets sidste weekend 🙂
Tine skriver
Jeg elsker en god kop kaffe og nyder både den hjemmebryggede på stempelkanden med lidt mælk og den gode smagfulde kop lavet med omhu på den lokale café. Skulle jeg vinde, vil jeg nyde kaffen i selskab med gode venner og en lækker chokoladekage.
Britt skriver
Foretrækker mandens hjemmelavet café latte, som er bedre end ude i byen! Derfor håber jeg denne give away kan blive en nytårsgave til ham :o)
Anne K skriver
Skøn præmie 🙂 Jeg drikker min kaffe sort eller med lidt mælk. Helst med friskkværnede bønner – duften er halvdelen af oplevelsen.
Godt nytår.
Rie skriver
Jeg drikker overhoved ikke kaffe – det smager mig bare ikke. Men min mand er en stor kaffedrikker og går rigtig meget op i sin kaffe, der bliver nusset rigtig meget om hans espressomaskine og han drikke kun kaffe bygget af friske bønne. Han er stor fan af The Coffee Collective. Ville sørme være en skøn gave at kunne give ham hvis jeg var heldig i at vinde ellers har jeg da fået en rigtig god gave ide til ham. Er sikker på den bog er noget for ham.
Rigtig godt nytår.
Kh Rie
Milan skriver
Lækker præmie! Hvor ville det dog være herligt at kunne brygge så skøn kaffe på kaffemaskinen jeg fik til jul.
Freja skriver
Jeg foretrækker min kaffe som en café au lait hjemme hos mor og far med deres espressomaskine i ægte cafe størrelse! Dertil hører altid et drys god kakao og et stykke chokolade 🙂 eller en god ostemad
Lotte skriver
Jeg foretrækker kaffen med mælk. Bogen ville jeg forære til min kæreste, som er en stor kaffe-entusiast. Godt nytår
LiseHJ skriver
Jeg kan faktisk slet ikke lide kaffe, men mine storebror elsker det til gengæld. Udover det har han lige fået en mega fancy og meget moderne kaffe/café latte/hipster-maskine, og jeg vil meget gerne give ham det her i gave 🙂
Lene skriver
Det er jo SÅ lækker kaffe! Hvis jeg skulle være så heldig at vinde, så skal min gode veninde Louise have bogen, og så beholder jeg kaffen, så hun kan komme på besøg til en kop – hende og jeg er nemlig lige tosset med god kaffe. Godt nytår. KH. Lene
Tanja Maria skriver
I løbet af specialeskrivningstiden har jeg drukket kaffe – meget god kaffe! Mine middags pauser, som ofte er blevet brugt hjemme i mit køkken, er gået med at jagte den perfekte kop kaffe brygget på de rigtige bønner. Jeg har brygget på Hario, Stempelkande og den klassiske italienske espressokande. Kaffe er livets eliksir – og jeg har stadig meget at lære ud i den ædle brygge kunst. Det jeg sætter alt mest pris på ved kaffe er, at man kan vælge bønne og bryggemetode alt efter humør og lyst og hvis man skal være rigtig fræk kan man også tilsætte mælk.
Jeg nyder derfor at følge med på dine instagram billeder, når du besøger de kære kaffedrenge! Det giver nemlig blod på (kaffe)tanden!
sisse marie skriver
Efter jeg er begyndt at arbejde i en forvaltning tyller jeg kaffe, som galt det mit liv!
jeg ELSKER kaffe, og mit ynglings er cremet caffe med et ordenligt læss mælkeskum.
Helle Belle skriver
Hej Anne
Sikke en lækker præmie! 🙂
Hvis jeg er den heldige kartoffel, så vil jeg give bogen til min kaffe-elskende kæreste og kaffen til min mor. Jeg synes hun skal introduceres til god kaffe og ikke bare det man køber i supermarkederne.
Og til sidst to tip til dig 🙂 Hvis ikke du har besøgt Democratic Coffee på Hovedbiblioteket, så kan jeg varmt anbefale et besøg. De laver også god kaffe (og kage), og så er ejeren Oliver super flink. Et tip uden for landets grænser, er hvis du en dag skulle befinde dig i Costa Rica, så besøg kaffeplantagen Finca Rosa Blanca (http://fincarosablanca.com/?page=home&language=eng). De har den bedste guide (Leo) og lækker, økologisk kaffe.
Rigtig godt nytår! 🙂
Vh. Helle / onca_@hotmail.com
Charlotte Christensen skriver
Hvilken kaffe jeg foretrækker afhænger helt og aldeles af humør og den tid i døgnet den skal indtages… Men jeg har en svaghed for cappuccinoer og Coffee Collectives cappuccino er fantastisk god. Hvis jeg kunne vinde denne gave skal den deles med min dejlige kæreste, som også er STOR kaffeelsker!! 🙂
Godt Nytår!!
Mette S skriver
Jeg elsker en god SORT kop kaffe – nyder hvordan god kvalitetskaffe ikke behøver noget “tilbehør” for at smage helt fantastisk!
Ligesom du er jeg helt forelsket i Kenya-kaffen, som jeg kun en gang har fået fornøjelsen af på et visit i Torvehallerne, da jeg til dejligt bor i Aarhus. Denne ene kop kvalitetskaffe vækker også minder om en dejlig sommertur til KBH med min skønne mor og søster – og derfor er det også dem, jeg ville elske at byde på en dejlig kop kaffe 🙂
Godt nytår!
Jenny skriver
De skal deles med en kær venninde/kollega, der er med coffee fan
Tina Sandholm skriver
Jeg er en rigtig kaffesøster – men det skal være ordentlig kaffe… Det eneste der ikke hører til i kaffe er sukker (og bailey)
Så jeg vil være egoist og beholde kaffen for mig selv – men serverer gerne en god kop for mine gæster
Godt Nytår
/Tina
Dorte Braae skriver
Hej Anne og godt nytår:)
Hvilken lækker præmie – noget at lære og noget at nyde:)
Jeg elsker en god irish coffee med en sjat baileys i stedet for whisky, en kandisstang og så toppet med blødt flødeskum og fintrevet chokolade. Af og til ynder jeg at spise flødeskummet og chokoladen først med en ske for tilsidst at toppe endnu en gang med flødeskum og så nyde min irish coffee:)
Kh Dorte
Sandra Jakobsen skriver
Hej Anne
Glædelig 1.1.2013.
Jeg er forholdsvis ny på kaffeområdet og jeg eksperimenterer en del med mælk og sirup for at variere mine kaffeoplevelser. Jeg satser på at år 2013 bliver året, hvor jeg kan drikke kaffe sort – ligesom mine forældre og bedsteforældre.
Festlige nytårshilsener Sandra
carsten skriver
Efter jeg er blevet mere opmærksom på vandet fra kedlen har den rigtige temperatur og trække tiden i en stempel kande må jeg erkende at drikke en kop fra en stempelkande er at foretrække skulle jeg være heldig at vinde bogen vil jeg beholde bogen og kaffen og gå lidt mere i kaffe mode— godt nytår —
Dea Wille skriver
Elsker en god og fyldig cappuccino, men da jeg ikke kan tåle laktose og soyamælk ikke liiige er mig bliver kaffefristelserne hjemmelavet.
Camilla B skriver
Dejlig bog! Jeg elsker en god kop espressso blandt venner efter et hyggeligt måltid. Eller en stærk caffe latte om eftermiddagen i selskab med en veninde.
Tak for mange inspirerende og lækre opskrifter!
Godt nytår!
Amanda skriver
Jeg har altid haft et utrolig anstrengt forhold til kaffe hele mit liv, og the har været favoritten af de varme drikke. Da jeg dog flyttede et halvt år til USA her i sommers skiftede omstændighederne brat, og pludselig blev drikken jeg ikke engang kunne klare duften af til en uundværlig del af hverdagen. Starbucks’ Americano med et lille skvæt hot skim milk blev stort set en del af min personlighed under mit ophold. En espresso er også kærkommen. Jeg sætter pris på at kunne smage min kaffe uden alt for mange dikkedarer – især hvis kvaliteten er god!
Jeg ville helt klart overraske min kæreste med kaffebogen, da han er begejstret for min nye passion og vi derved kan udforske kaffens verden sammen her i København.
Maja K skriver
Jeg er desværre ikke blevet voksen nok til at drikke kaffe endnu, og jeg tvivler på at jeg nogensinde bliver det. Men min kæreste, som jeg lige har fejret 5 års dag med, han elsker kaffe. Vi har diverse apparater til at lave både den ene og den anden type kaffe, espresso, latte, og alt muligt andet – men det han virkelig elsker, er en god, sort kop kaffe.
Charlotte skriver
Jeg elsker kaffe… gerne café latte, men også bare en god kop kaffe i presso kanden. Bare det helst ikke er kaffemaskine kaffe ;0(
Lotte skriver
uhh…kan jeg nå det?! Elsker også kaffe – men kun god kaffe. Kaffe fra Kontra eller Collective er det bedste. Og kan godt smage forskel på den måde, som hhv. DagH og Europa opbevarer deres bønner på…(shame on you, Europa – smagen forsvinder). Jeg er mest til 3 shot latte eller en cortado. Vil give bogen til min kæreste, som er virkelig meget kaffe-kræsen…!
Line skriver
Jeg er stadig ny på kaffefeltet, og foretrækker min kaffe mild med mælk. Netop TCC, er et af de steder jeg ind imellem går hen for at få en god kop kaffe. Hvis jeg vinder, beholder jeg selv bogen, så jeg kan blive klogere 🙂 men kaffen vil jeg dele med en god kaffe-elskende ven – det er altid sjovere at være flere om at prøvesmage!
Vh. Line