En hjemmelavet Bounty

Det’ sørme, det’ sandt, December! Det har jeg fejret ved at forsøde min morgenmad med en af de lækre, sprøde marcipan-specier.

Udover småkager holder jeg også af at lave konfekt op til jul. Alt konfekt. Fra de helt klassiske marcipansnitter med nougat til den store julekonfektroulade overtrukket med chokolade, hvor jeg ælter marcipan med praline og fylder den med hakkede agen-svesker, som har trukket i armagnac.

De to ovennævnte konfekteksempler er begge meget traditionelle. Indlægget her er også en god anledning til at vende tilbage til mere juletraditionssnak, som jeg påbegyndte med specierne lige inden Peter så skønt hyldede boeuf béarnaisen.

Hjemmelavet bounty kan virke en smule utraditionelt, men ikke desto mindre en af vores traditioner i min familie, som den perfekte afveksling til en marcipanberiget juletid.
Fremgangsmåden er lige så simpel – let og med få ingredienser – som til den klassiske marcipankonfekt, men hvis man generelt set har en hang til en kokoscremet bounty, så er resultatet her meget mere interessant og tilfredsstillende.

Tre ingredienser tages i brug: kondenseret mælk, kokosmel og lækker mørk chokolade.
Jeg kan ikke selv give jer de rigtige mål, da jeg bare plejer at blande mælk og kokos til den rette bounty-konsistens og former det til små brød, som stilles på køl et par timer, inden de skal overtrækkes med smeltet chokolade (og drysses med lidt kokos for ekstra lir)

Imidlertid men jeg fandt nogle mål her, som jeg godt kan stå indefor:

1 dåse kondenseret mælk, 250 g kokosmel, 200 g chokolade til overtræk.

Rigtig god fornøjelse :)

Tags: , , , , , ,

24 svar til “En hjemmelavet Bounty”

  1. Klidmoster siger:

    Mums, de ser skønne ud. Det kunne være jeg lige blev nødt til at lave dem også :-)

  2. anneauchocolat siger:

    Gør det! De er så nemme men SÅ skønne :)

  3. Bergholt siger:

    Guf! Hvor køber du kondenseret mælk henne?

  4. anneauchocolat siger:

    Så må du lave dem Kasper :) Jeg køber mælken hos grønthandlerne rundt omkring i byen. Men måske Irma også sælger den!

  5. Bergholt siger:

    Ok — grønthandlere lyder som et godt bud — jeg må kigge nærmere efter næste gang, for jeg synes ikke, jeg har set nogen dåser med kondenseret mælk endnu. Men tak for tippet!

  6. anneauchocolat siger:

    Det var så lidt Kasper! Du kan i hvert fald finde dem dér. Ellers er der (som du jo nok ved) en masse forskellige variationer af lait concentré sucré i de franske supermarkeder – alt for dåse til tube.. så køb et lager med hjem næste gang når du havner på fransk jord :)

  7. Hanne siger:

    Kære Anne
    Uhm, det lyder lækkert med kondenceret mælk i. Jeg lavede dem sidste år, men det var vist med smør og fløde – din version lyder ekstra lækker.

    Jeg har lige bagt dine marcipanspecier og lavet karameller også efter din opskrift. Begge dele er vildt skønne!

    Mht. kondenceret mælk, så har jeg set dem både i Løvbjerg, Super Best – så mon ikke det findes i de fleste større supermarkeder.
    Kh Hanne

  8. anneauchocolat siger:

    Hanne, denne version er nemlig ekstra lækker men også ekstra let! faktisk er det mest krævende at skulle smelte chokolade..hehe

    Hvor er jeg glad for at høre, at marcipan-specierne hitter hos dig, og at du også havde held med karamellerne :)

    Fedt, hvis man også kan få kondenseret mælk i Super Best.. ! :)

  9. Hanne P. siger:

    Det er dog den mest vidunderlige (syndige) blog jeg er stødt ind i.

  10. anneauchocolat siger:

    Det glæder mig at høre Hanne! Og ja, den er proppet med syndig inspiration :)

  11. Erna lola siger:

    Kære Anne

    Mums! Jeg skal lave dem i aften, og jeg er så spændt. De ser så gode ude, og min veninde, der har lavet dem i sidste uge, har varmt anbefalet dem.

    Mht Kondenseret mælk. Det er ret svært at finde det i supermarkeder – selv Irma have det ikke. Men enhver grønthandler med respekt for sig selv har dem og til billige penge.

    Et andet spørgsmå Anne, som egentlig hører til under “kandiserede appelsiner”. Har du nogen sinde prøvet at lave det med lime eller citroner? Jeg kunne forestille mig at lime vil give en skøn farve og syrelighed. Nogen erfaringer med det?

    Vh og skønne opskrifter Erna.

  12. anneauchocolat siger:

    Kære Erna,

    Tak for dine dejlige ord!
    Skriv endelig tilbage og fortæl om resultatet :)

    Mht de syltede appelsiner, så er jeg ret sikker på at min mor har lavet dem med citron engang.. kiggede lige mine billede igennem og det her er vist citroner: http://www.facebook.com/inbox/?ref=mb#/photo.php?pid=2975706&id=733261415 :) (hvis du har facebook!)

    Kh Anne

  13. Erna lola siger:

    Kære Anne,

    Jeg har lige fulgt mine gæster ud, og i guder, det var en succes. Men jeg skal love for, at der er gods i dem. De er ikke sådan noget man tager en håndfuld af.

    Jeg smider billederne på facebook first thing imorgen.

    (P.s jeg kaster mig ud i citronerne imorgen og melder tilbage)

    Kh Erna

  14. Erna Lola siger:

    Anne,

    Bounty og romkugler ;)

    http://ahmetspahic.blogspot.com/2009/12/hjemmelavet-kokossmovs-romkugler-og.html

    Mums- det bliver en fed jul på alle måder. :)

  15. anneauchocolat siger:

    Nam nam nam – Erna, det skal også være en fed jul :) hehe

  16. Laura siger:

    Hejsa

    De ser bare for lækre ud, der dersens hjemmelavede bounty’er! Jeg må prøve…
    Vil gerne høre, hvilken overtrækschokolade, du har brugt/hvad du anbefaler?

    Tak for inspirerende blog!
    Laura

  17. anneauchocolat siger:

    Hej Laura,

    Du får lige et hurtigt svar tilbage! :)
    Ja du må prøve at lave de lækre bounty’er.

    Hmm, altså jeg foretrækker Valrhona’s Caraïbe som er på 66 %! Men hvilken som helst god mørk chokolade er passende. Dog synes jeg ikke at kakaoprocenten skal over 70%, da kontrasten mellem (den bitre) chokolade og søde kokosmasse bliver for stor!

    God fornøjelse

    Kh Anne

  18. Signe Marie siger:

    Jeg lavede dem i aften, Anne. Og de er blevet så gode! Skal helt sikkert anbefale dem til mor. Verdens nemmeste slik! Og jeg brugte ikke hele den kondenserede mælk, så jeg kunne få mig en lille bitte kaffe med kondenseret mælk. Mums, det er tusind gange bedre end alverdens kaffesirupper… :)
    Mor har forresten bagt dine specier. Dem skal jeg smage når jeg kommer hjem!

    Hvis der er nogen i København der stadig leder, så har Asia Bazar på Hamletsgade (2200) en hel hylde med kondenseret mælk. De koster 15 kr pr stk.

  19. anneauchocolat siger:

    Jeg har også lige lavet dem i aften, søde Signe :)
    Sejt at du proppede den i kaffen – god idé!
    Glæd dig til specierne og rigtig god jul!
    Vi spiser morgenmad snart igen, aight ??

  20. DortheJakobsen siger:

    Hej Anne
    Fandt tilfældigt denne opskrift. Den er jeg nødt til at lave, når nabokonerne kommer i næste uge. Har du nogen erfaringer med hvor lang holdbarhed, der er på dem? Ikke fordi jeg tror, der bliver nogen til overs, men fordi jeg gerne vil lave dem lidt i forvejen.
    /Dorthe

  21. Anne au Chocolat siger:

    Hej Dorthe,
    Du kan sagtens lave dem nogle dage i forvejen :)
    Rigtig god fornøjelse!
    Mvh Anne

  22. DortheJakobsen siger:

    Hej Anne
    Fik prøvet bounty’ne og de bragte lykke, men de blev klart overgået af karamellerne (også din opskrift), som jeg også fik prøvet. Lavede halv portion af hver, så det passede med en dåse kondenserede mælk, jeg havde indkøbt.
    Mange tak for rigtig gode opskrifter…
    /Dorthe

  23. Piskeriset siger:

    Nu fik jeg endelig lavet en portion i går, og de smagte pragtfuldt! På et tidspunkt må jeg sætte mig ned og læse alle dine indlæg igennem – men det bliver en dag, hvor jeg er rigtig, rigtig mæt, for ellers bliver jeg bare alt for lækkersulten af alle de spændende ting :-)

    God weekend!

  24. Anne au Chocolat siger:

    Kære Piskeris, hvor lyder det hele dejligt :)
    Rigtig god weekend og solskin herfra!

Skriv en kommentar