I morgen er det tre uger siden, at Lykken er is kom på gaden. På selve dagen havde vi inviteret venner og familie til at fejre den med os, og min søde dygtige veninde Camilla Rønde har knipset alle disse fine billeder, I ser i indlægget her. Dagen efter holdt vi endnu en bogreception med is, kage og knas til alle vores søde læsere og følgere på Instagram og facebook. Det var dejligt at møde en masse af jer (igen) 🙂
Her har vi netop fået ‘Lykken er is’ i hænderne for første gang. Vildt og overvældende! Nu har vi begået to lykkebøger!
Alverdens knas og toppings og chokoladeballade til isen.
Majas superlækre og knasendesprøde vafler, som I også finder opskriften på i ‘Lykken er is’.
Vores dejlige redaktør Charlotte Breum holdt tale for os (og Majas skønne Sia Sky).
Jeg nåede selv at knipse et enkelt billede eller to! Hihi!
Min lille Kaj var naturligvis også med til isfest. Jeg glæder mig til, at han skal smage min is en dag 🙂 Indtil videre står den primært på modermælk, majsgrød og kartoffelmos.
Og her smager Camillas søde datter Elin is for allerførste gang – og hun var vild med det 🙂
Jeg håber, at mange af jer går sommeren i møde med ‘Lykken er is’ i hånden. Og måske en ismaskine på køkkenbordet!
Amalie skriver
På trods af, at jeg hverken har ismaskine eller er specielt vild med is, så er jeg næsten nødt til at købe din nye bog, da det er den pæneste, fineste og mest æstetisk smukke kogebog jeg nogensinde har set
Bibi skriver
Det ser hyggeligt ud! Jeg har købt den fine bog, og har endnu til gode at komme I gang med at læse og prøve opskrifter. Glæder mig, men så snart jeg får åbnet, så er der den og den og den opskrift, som skal prøves, så der skal lige være tid 🙂
Men allerførst vil jeg gerne lige høre – I anbefaler altså et isvaffejern? Det lyder tiltrækkende, at kunne lave egne vafler, men er det nemt nok at få dem til at lykkes?
Anne au Chocolat skriver
Kære Amalie
Tusind tak for din søde hilsen! 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Bibi,
Tusind tak for en sød hilsen. Det glæder mig, at du ser frem til at komme i gang med bogen. Det er Maja, du skal høre angående isvaffeljern 🙂
Kh Anne
Mercedes skriver
Jeg fik den! Jeg håber at jeg kan få det signeret som jeres første bog 🙂 Jeg har allerede markeret et par nemt opskrifter for at lave så hurtig som mulig!
M
Anne au Chocolat skriver
Kære Mercedes,
Det lyder bare godt 🙂
Kh Anne
Mia Maria skriver
Jeg er i fuld gang med is-eksperimenterne herhjemme og kan da godt se, at jeg er nødt til at udvide mit sortiment af kogebøger med jeres imponerende flotte bog!
Dette er mit bud på sommerens nye isklassiker: http://www.miamarias.com/koldskaalsis-kammerjunker-jordbaer/
Anne au Chocolat skriver
Kære Mia Maria,
Det er bare godt at høre 🙂