Ølkagen i dette indlæg er for Jonas og mig og sikkert også for en masse af jer ren nostalgi og mindet om en kage, I engang har smagt/spist mange gange i jeres barndom. Minderne væltede i hvert fald pludseligt frem, da Jonas viste mig opskriften et par dage inden, vi skulle bage kagen. Det er den der dejlige krydrede kage uden æg og smør, men som skal spises med SMØR.
Jonas og jeg bagte den hyggelige ølkage, samme dag vi lavede æbleskiverne med chokolade i. (Ok Jonas bagte, og jeg smagte!) Han havde fået sin mor til at sende et billede af den gamle opskrift i en mms, som vi arbejdede ud fra. Vi holdt os til opskriften, men brugte lys muscovado sukker, da vi ikke kunne finde lys farin og valgte endnu en gang ølandshveden til kagen.
Kender I ikke også denne hygge-kage ? 🙂
Til opskriften skal I bruge:
1fl. hvidtøl
400 g lys farin – vi brugte lys muscovadosukker
500 g mel -vi brugte ølandshvedemel)
1 tsk nellikker – frisk stødt i morteren
2 tsk kanel
2 tsk natron
Det hele blandes og bages i en passende sandkageform ved 175 °C til færdig (ca. 55 min).
Smør med smør!
Marianne skriver
Jo! Og den bliver bedre jo ældre den bliver!
Christina skriver
Vi spiser flere af dem hvert år! I vores familie hedder den bare tandsmørkage (grundet de absurde mængder smør der skal på), og så skal man helst vente et par dage med at spise den efter den er blevet bagt. Og som Marianne skriver, så bliver den netop kun bedre jo ældre den bliver.
Vi plejer at skære skiver af som vi kommer en tur i brødristeren, og bagefter komme (alt for meget) smør på. Det er garanti for julestemning, og hvis man så samtidig sætter en hyggelig julefilm på, så findes der ganske enkelt ikke noget bedre.
Daisies skriver
Tak for dette indlaeg Anne. JO! Minderne 🙂 Min faster lavede den altid i juledagene. Jeg har fatisk altid troet, det var en slags honning kage; men er glad for at du har sat plads paa sagerne. KH Maria ( fra mariasdaisies)
Leah skriver
Uuh ha ja – minderne vælter frem.
Jeg bager også flere hvert år, men hjemme hos os hedder den bare idiotkage –> Let’s face it, opskriften er så absurd simpel, at selv en idiot vill kunne bage den.
Den opskrift jeg bruger kalder på 500g brun farin, så får man en ekstra karamlliseret og “brændt” smag – NAM
Livsmod skriver
Jeg tror aldrig jeg har smagt ølkage. Men vejret nærmest kalder på at lave mad med Nellikker og Kanel, især kage! Hjemme i mit barndomsland spiste vi honningkage med tandsmør 😀
Jeg bor i en fødevaremæssig udørk, her fås kun amo mel og så den der øko ting fra Netto… Hvor køber du ølands hvede? Jeg havde planer om at sætte en honningkagedej over med noget ordenligt mel i år!
Anne au Chocolat skriver
Kære Marianne
Det har du nemlig helt ret i 🙂
Anne au Chocolat skriver
Kære Christina,
Det er et super fint navn til kagen! Jeg vil også prøve at riste skiver af den næste gang.
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Maria
Det var så lidt! Det var et dejligt indlæg at skrive, og jeg er glad for, at det kunne hjælpe dig til at huske denne dejlige kage! 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Leah
Idiotkage – heheheh! Det er også et godt navn 🙂
Jeg vil prøve med brun farin en gang også!
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Livsmod
Honningkage med tandsmør lyder heller ikke så ringe endda! 🙂
Har du en Superbrugsen i nærheden ? Claus Meyers mel (Grube & Meyer) har lanceret nye melposer i COOPs butikker, også med ølandshveden!
Kh Anne
Annika skriver
Aldrig bagt eller smagt, men nu overvejer jeg det…
Hvor mange (kageglade) mænd er der mon til i sådan en portion?
Anne au Chocolat skriver
Kære Annika
Der er i hvert fald til 10 personer!
Prøv den – og husk riiiigeligt smør 🙂
Charlotte Christensen skriver
Eeeeelsker ølkage…. det smager bare SÅ godt med koldt smør, og så er det den helt rigtige hyggekage til det her ikke rigtigt efterår, ikke rigtigt vinter vejr…. Man bliver bare gladere efter sådan et stykke 🙂
Kvium skriver
HVORFOR ser jeg færst din blog nu?!? Er helt væk i de lækre opskrifter og sidder nu over morgenkaffen og spekulerer over om jeg skal bage ølkage, gulerodskage, crumble eller?? først 🙂
– glæder mig meget til at se endnu mere lækkert herinde da!
Sofie skriver
Mon det ville være muligt at bage denne lækre kage med rørsukker? Eller hvad vil du anbefale hvis muscovadosukker ikke lige er til at finde ? 🙂
Anne au Chocolat skriver
Kære Charlotte
Tak for en dejlig og hyggelig kommentar 🙂
Anne au Chocolat skriver
Kære Kvium
Dejligt at du har fundet min blog! Du kan jo bare starte fra en ende af 😉
God tirsdag.
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Sofie
Du har garanteret godt lave den med rørsukker eller brun farin, alt afhængig af hvor karamelliseret du gerne vil have kagen. God fornøjelse og meld endelig gerne tilbage 🙂
Kh Anne
Pia Pedersen skriver
Jeg har lige taget en ud af ovnen:-)
Anne au Chocolat skriver
Kære Pia
Nam, jeg er helt misundelig! Jeg får dog en veninde på besøg til te og gulerodskage om to timer 🙂
Jannie skriver
Ølkagen er en gammel klassiker i min familie. Vi blev introduceret for kagen, da vi en årrække boede på Samsø, og den blev bagt ofte dengang. For mig er det derfor “smagen af Samsø” 🙂 Lækkert!
Anne au Chocolat skriver
Kære Jannie
Tak for en dejlig fin lille anekdote 🙂
Kristian/Krille skriver
Min mor og mig skal til at lave kagen jeg kan bedømme efter jeres kommentarer har jeg en grund til at glæde mig.
Anne au Chocolat skriver
Kære Kristine
Jeg håber at den smagte 🙂
Kh Anne
Ouisy skriver
Ølkage er den kage min mor altid sørger for at have ingredienser til i huset og jeg laver den til arbejdspladsen da jeg har kollega der er mælkeallergiker og nyder den uden smøret. Min mors opskrift har i stedet 500g brun farin i og 1tsk stødt kanel, 1 tsk stødt nellike og 1tsk stødt ingefær. MEN for omkring 20 år siden kom min mor til at putte kardemomme i istedet for kanel og vi blev hurtig enige om at det kunne vi bedre lide. Vores version har kun 1tsk natron og bages i en bradepande, så jeg vil næste gang prøve at lave den som du gør med 2tsk fulde i en sandkageform og er spændt på forskellen på konsistensen.
Anne au Chocolat skriver
Kære Ouisy,
Det er en dejlig kage 🙂
Kh Anne