Opskriften på disse chokoladelækre honningkarameller har jeg fået af Frederik Bille Brahe, som driver mit nye stamsted Atelier September, som ligger i Gothersgade 30 i Indre by. Nedenfor kan I se en række af de instagrams, jeg har knipset de sidste par uger af den mad, drikke og stemning, jeg har fyldt mig med, når jeg har været på besøg hos Frederik. Det er ingen underdrivelse, at jeg er forelsket i stedet og i Frederiks serveringer, som med deres friske enkelthed pirrer mine sanser. Særligt den nederste servering med yoghurt, zucchini-marmelade, matcha, basilikum og mandler slog benene væk under mig.
Chokoladekaramellerne med honning er super nemme at lave, smager mægtigt og har den lækreste konsistens, som er blød og chewy på én gang. Frederik har givet mig lov til at dele opskriften med jer. Jeg tænker, at karamellerne er et godt alternativ til klassisk julekonfekt, som vi jo inden længe tager hul på. Og så kan de varieres i de uendelige. Forskellige (ristede) nødder kan bruges og tørrede frugter lige så. Jeg valgte pekannødder, da jeg lige havde dem ved hånden.
I øvrigt har jeg lavet en side på bloggen, hvor jeg har samlet min konfekt og julerier. I kan finde den her. Det er da smart, ik? 🙂
Chokoladekarameller à la Frederik
150 g honning (din foretrukne)
150 g mørk chokolade, grofthakket (jeg brugte Guanaja 70% fra Valrhona)
100 g pekannødder grofthakket.
Bring honning i kog i en gryde og hæld det over chokoladen. Rør rundt til det er en homogen masse. Hæld den over de hakkede nødder i en form forret med bagepapir. Køl ned og lad det sætte sig på køl og skær ud i karameller.
Voilà og god fornøjelse!
Frederik Kreutzer skriver
Hej Anne
Det lyder så lækkert og indbydende at jeg slet ikke kan lade være med at lave det i weekenden. Tror dog jeg vil prøve med en chokolade med lidt mere syre, fx. Manjari.
Hyg dig
Frederik
Hvadskavibage/Mette skriver
Skal vist have forbud mod at læse din blog resten af 2013, får har lovet mig selv at jeg ikke må tage i løbet af julen, men med de lækkerier du har, er jeg jo nødsaget til at prøve en del af dem 🙂
Spøg til side – jeg kan ikke så godt lide smagen af honning, så hvor meget trænger den igennem i dette chokolade. Overvejede om jeg evt kunne lave halv honning og sirup
Piskeriset skriver
Når det er så let at lave, er der jo nærmest ingen undskyldning… nu er denne opskrift også skrevet bag øret 😉
Mathilde skriver
Hvad er en homoegen masse? 🙂
Anne au Chocolat skriver
Kære Frederik
Lyder dejligt og fornuftigt med Manjari 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Mette,
God idé med halv honning og halv sirup.
Glæder mig til at høre om resultatet 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Piske
Det lyder godt 🙂
Kram
Anne au Chocolat skriver
Kære Mathilde
Slåfejl 🙂 Rettet nu!
Kh Anne
anya skriver
Mums! Sikke nogle dejlige karameller 🙂
Har kun været en enkelt gang på Atelier September, er vild med hans agurkemad med koriander!
Kh a
Marlene skriver
Mmm, de er skønne!! Vil prøve med hvid chokolade næste gang og se om det kunne blive lige så godt.
Tina Hoffbeck skriver
Godaften.
virkelig gode billeder og lækkerier fra ende til anden.
Ikke godt at sidde og bliver sliksulten her før nattetide.
Kender du også http://www.mariahoffbeck.blogspot.com
Tina
Vicki skriver
Tusind tak for en superlækker opskrift (igen) Jeg har lige lavet en portion. Jeg har dog trillet dem til kugler, og rullet dem i lakridspulver. MUMS!
Marie skriver
Jeg kunne godt tænke mig at udvide indholdet af mine køkkenskabe med kakaonibs, diverse frysetørrede frugter, lækre nødder, god chokolade, tørret frugt og andre lækkerier i den dur – kan du anbefale en hjemmeside? 🙂
Anne au Chocolat skriver
Kære Anya
De er nemlig så lækre de karameller 🙂 Dejligt at høre at du også synes om Atelier September!
God weekend.
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Marlene
Hvor dejligt at du allerede har prøvet dem. Glæder mig til at høre, hvordan de bliver med hvid chokolade.
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Tina,
Tak for din hilsen 🙂
Nej jeg kender ikke den blog.
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Vicki,
NAM det lyder bare godt 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Marie,
Bor du ikke Kbh? 🙂
Jeg kender ikke én specifik hjemmeside, som kan klare alle tingene. Men jeg kender en masse butikker 🙂
Kh Anne
Marie skriver
Nej, jeg bor desværre ikke i København 🙁 Kender du hjemmesider, hvor jeg evt. kan købe noget af det? 🙂
Charlotte skriver
Kære Marie
Hvis du følger linket her finder du en webshop, hvor du efter min ydmyge mening kan købe verdens bedste kakaonibs og chokolade – jeg lover, jeg har testet mange af både den ene og den anden slags … 🙂
http://bojesen.dk/OIALLA—CHOCOLATE-BENIANO.360.aspx
Hvadskalvibage/Mette skriver
Hej Anne
Så fik jeg prøvet det med halv honning og halv sirup – nøj hvor de forsvinder hurtig når de kommer på bordet 🙂
http://hvadskalvibage.blogspot.dk/2014/12/chokoladekarameller-med-honning-og.html
Anne au Chocolat skriver
Kære Mette,
Tihi det lyder godt 🙂