I SAMARBEJDE MED ELMELUND CHOCOLATIER ORGANIC
Jeg har glædet mig helt vildt til at dele opskriften på disse fantastiske dadel-bidder med jer. De er veganske, glutenfri og vigtigst af alt = velsmagende uden sidestykke. Den dadel-karamel dér… leder tankerne hen på (sunde) Snickers, når den kombineres med peanuts og chokolade som her ♥
I opskriften har jeg brugt Ecuador 80% fra Elmelund Chocolatier Organics Homecooking serie. Der er både “kapow” og balance i denne kraftige mørke chokolade med florale aromaer og noter af citrus og nødder. En chokoladefavorit herhjemme!
Her kommer opskriften:
Dadel-bidder à la “sunde snickers”
10 store eller 20 mindre stykker
Dadelbund:
150 g mandler
150 g dadler, uden sten
1/2 tsk. vaniljepulver
Dadelkaramel:
100 g dadler, uden sten
80 g crunchy peanut butter (eller creamy)
60 g saltede peanuts
Chokoladetopping:
75 g Peru 70% fra Elmelund Chocolatier Organic (reklamelink)
75 g crunchy peanut butter
Dadelbund:
Blend mandlerne groft i en foodprocessor eller blender. Tilsæt dadler og vaniljepulver og blend hurtigt sammen. Pres dadeldejen ud i en brødform/sandkageform beklædt med bagepapir. Obs: man kan også blende mandlerne helt fint, hvis man ikke ønsker ”knas” i bunden – mandelmel kan også bruges i givet fald.
Dadelkaramel:
Blend dadler og peanut butter sammen til en karamel og fordel på dadelbunden.
Drys hele saltede peanuts på og tryk dem forsigtigt lidt ned i dadelkaramellen.
Chokoladetopping:
Kom chokoladen i en skål. Smelt chokoladen over vandbad eller i mikrobølgeovnen ved medium effekt. Rør undervejs. Tilsæt peanut butter og rør godt rundt til en ensartet masse. Fordel over bunden. Sæt på køl i et par timer, inden den skæres ud. Server straks eller opbevar på køl indtil servering.
[…] Idee siit. […]