Måske burde jeg kalde denne syrligt søde cremede gule sag for grapefruit curd, da vi jo også altid bruger det engelske navn til den originale creme (lemon curd), men nu har jeg lavet en fordansket version. Grapefrugt curd.
Jeg var i går eftermiddags inviteret til afternoon tea med fine finger sandwiches og saftigt sprøde scones hos nogle gode venner i Peders Skrams Gade. Og til den anledning valgte jeg at tage et glas grapefrugt curd med i hånden. Den ville gøre sig godt oven på de smørfyldte scones, tænkte jeg. Det gjorde den i den grad.
Jeg er vild med grapefrugtens fine nuancerede og pikante bittersødme, og den smager trods tilstedeværelsen af sukker, smør og æg heldigvis stadig godt igennem i denne curd. Jeg eksperimenterede mig frem til opskriften og var ganske tilfreds med resultatet. Denne curd er tyk og cremet men stadig lidt flydende i det, hvilket jeg synes er rart, fordi jeg elsker at putte den på fuldfed yoghurt, pandekager og is:)
Som I kan se, levede grapefrugtens smukke røde farve desværre ikke videre i curden, men smagen gjorde. Heldigvis holder jeg på, at smagen sejrer!
Til 1 stort glas grapefrugt curd:
1 grapefrugt, økologisk, saft og fintreven skal af
150 g sukker
55 g smør, i små terninger
2 æg (friske eller pasteuriserede)
Put saft og den fintrevne skal fra grapefrugten ned i en skål sammen med sukkeret. Tilsæt smørret. Placer skålen over et vandbad og lad smørret smelte og sukkeret opløse sig helt. Pisk æggene sammen i en anden skål og hæld dem ned i grapefrugtblandingen gennem en sigte. Rør i blandingen i 10-15 minutter, indtil den bliver tyk og cremet og har en temperatur på 83 grader. Hæld cremen på glas, mens den stadig er varm. Opbevar den i køleskabet. Forvent at det tager 4 timer, før den har sat sig rigtig.
Marie skriver
Jeg elsker også at eksperimentere med curds. Har bl.a. lavet blåbær curd til en chokoladekage, det blev virkelig lækkert. Grapefrugt kan jeg sagtens forestille mig smager helt vidunderligt, mere pikant end den klassiske med citron 🙂
Michelle skriver
Lækkert, tanken havde ikke strejfet mig at man kunne lave curd selv. Tak for opskriften, den må afprøves til en skål yoghurt 🙂
Trine skriver
Lækkert!! Den skal prøves. Bruger du almindelige el pastauriseret æg? Og kan man overføre opskriften til eksempelvis citron?
Kirsten Kaae skriver
Det ser lækkert ud! Du har vel ikke også eksperimenteret med ingefærcurd?
Anne-Mette skriver
Ummenum hvor ser det LÆKKERT ud. Elsker lemoncurd og denne variant skal da helt sikkert afprøves 🙂
Kh. Anne-Mette
Teresa skriver
Den curd afprøvede jeg også til de varme hveder i foråret og blev lige så skuffet over farven. Den smager fint, men hvor havde det bare været lækkert, hvis den havde været svagt rød.
Piskeriset skriver
Hvis det bare er halvt så godt som lemon curd, så vil jeg slå ihjel for sådan et glas 😉
foodfanatic skriver
Glæder mig allerede til at have dig forbi til te hos mig, søde Anne 🙂
Kram Nadia
Anne au Chocolat skriver
Kære Marie
Blåbær curd… det lyder vældigt interessant! 🙂
Hvordan laver man sådan én?
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Michelle
Det kan man nemlig! Og selv tak 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Trine
Ja jeg bruger bare almindelig æg da cremen varmes op over 75 grader, som er det punkt, hvor salmonellabakterien dræbes (ikke at jeg tror på, at der er salmonella i de danske æg længere..)
Min grapefrugt curd har jeg eksperimenteret frem til på baggrund af en lemon curd, så hvis du skal gå den anden vej, vil jeg klart anbefale dig at tilsætte mere sukker!
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Kirsten
Ikke endnu nej 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Anne-Mette
Det lyder bare godt 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Teresa
Jeg har lige set din curd og den ser lækker ud trods manglende fine røde farve.
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Piske
Du er sød, er du 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Søde Nadia
Jeg GLÆDER mig vildt 😉
Kh Anne
Liv skriver
Hej Anne
Kan du mon overtales til at dele den hindbærtærte, som du viste et billede af på Instagram for nylig? Den så frygtelig god ud.
Kh Liv
Anne au Chocolat skriver
Kære Liv,
Ja det kan du tro!
Jeg tænker, at det kommer på bloggen lørdag, er det ok?
Kh Anne