Som den opmærksomme læser formentlig har bemærket adskillige gange, så dyrker jeg enkelheden og de gode råvarer her på bloggen. Det behøver ikke at være kringlet at lave søde sager, som smager godt.
Men selvom jeg er vild med simple opskrifter, vil jeg stadig underholdes af dem. Forstået på den måde at de selvfølgelig skal efterlade spændende og sanselige aftryk på tungen og i hukommelsen. Og så skal de også helst være visuelt smukke.
Jeg har for ganske nyligt mødt en ny ven, som I kommer til at høre mere om her på bloggen inden længe. Selvom jeg er vant til at smage og sætte ord på, hvad jeg smager – og mange i min omgangskreds også er – så er det altid utroligt forfriskende at støde på nye venner, vinkler og ikke mindst smagssanser.
Dette nye venskab har eksempelvis fået mig til at huske på, at man ikke kun smager for at smage og beskrive, hvad man smager. Nej det at smage koncentreret handler i lige så høj grad om at være tilstede i nuet og i nydelsen. Når man er det, kan man som med denne lille dessert, jeg nød forleden morgen bestående af skyr, grapefrugt curd, karamelliseret hvid chokolade og kokos, begynde at sætte ord på det, man sanser – sprødheden, de bløde og cremede elementer, fedmen, den rene sødme, bittersødmen og syrligheden.
Og med ét er man blevet tilfredsstillet sanseligt selv af en forholdsvis lille og enkel dessert 🙂
