Når jeg er i snackhumør, kan jeg ikke koncentrere mig, før jeg har fået stillet min sult. Heldigvis er mit liv proppet med lækkerier og søde stunder, så koncentrationsevnen forsvinder aldrig længere end i et kort øjeblik.
Forleden skyndte jeg mig således også ud i køkkenet og åbnede for skabslågerne, da lysten til lidt sødt bankede på mit hoved.
Jeg smeltede 100 g Caramélia (Valrhonas guddommeligt lækre karamelchokolade) og tilføjede 50 g tørrede morbær, 40 g hakkede usaltede pistacier samt 25 g kokosmel. Hele herligheden bredte jeg ud på en tallerken med bagepapir, og inden chokoladen havde sat sig, nåede jeg at drysse lidt ekstra kokos på.
Da chokoladen var blevet helt fast, skar jeg den i mundrette bidder, som jeg nød sammen med min far, bror og nogle venner. Det var et hit. De tørrede morbær (som i øvrigt selv har fine noter af karamel i smagen) tilførte chokoladen et sejt og chewy islæt, de usaltede pistacier en skøn lille smag og fine grønne stykker hist og pist. Og så går kokos bare strålende sammen med Caramélias lækre smag af karamel. M E N jeg er sikker på, at det vil blive mindst lige så dejligt med en god mælkechokolade.
Kristian skriver
Hold op det ser lækkert ud. Dine billeder er rigtig gode. Hvad objektiv bruger du?
Camilla C skriver
Hvor lyder det bare lækkert – så er det bare surt at man er på sukkerdetox – men bagefter ville det sikkert også være rigtig godt med en god mørk chokolade.
Canan skriver
Det ser dejligt ud.. Kan jeg spørge hvor du har købt de tørrede morbær henne?
Mette skriver
Det ser bare så lækkert ud, så man kan ikke tillade sig at skrive om det, uden at uddele smagsprøver 🙂
Anne au Chocolat skriver
Hej Kristian
Jeg bruger bare mit Nikon d3000 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Camilla C
Hvor længe er du på detox ? 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Canan
Jeg køber mine fra Urtekram 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Mette
Hahaha 🙂
kh Anne
Maria skriver
uuuuuhm muuums hvor lækkert!
Anne au Chocolat skriver
Kære Maria,
Ja det er nemlig super lækkert 🙂
Kh Anne