Da jeg besøgte Urtegaarden for et par uger siden, fik jeg udover kokosolie (som jeg brugte til at kreere min crunchy granola) også guldstøv og pebermynte essens med hjem. Egentlig havde jeg lyst til at lave labre pebermyntede chokoladetrøfler, overtrække dem med mere ‘lade og drysse med guldstøv. Dem kommer jeg nok også til at lave snart. I stedet valgte jeg at bruge de sidste Agen svesker i mit køleskab til at trylle disse lækre pebermyntekugler med en snert af kokos frem. Valrhona kakaopulveret og svesker fylder begge meget smagsmæssigt, men pebermynten kommer delikat og ret så raffineret frem i eftersmagen. Det sagde min veninde Tine Storm selv – jeg blev nødt til at lave til smagstesten på hende, da hun uden sidestykke er den i min verden, som elsker pebermynte allermest.
Til 25 kugler:
90 g svesker, jeg brugte Agen svesker
90 g mandler eller mandelmel
1 1/2 tsk kokosolie
1 spsk kakaopulver, gerne fra Valrhona
1 tsk pebermynte essens
Drys:
25 g kokosmel
guldfarve
Bland alle råvarerne godt sammen i en blender eller minihakker. Form til kugler og tril dem i kokosmel. Drys til sidst med lidt guld!
Marie Lundholm skriver
Kan man købe Agen svesker i Danmark, eller er det nødvendigt st proviantere? 🙂
Anne au Chocolat skriver
Coucou Marie,
Du kan både købe dem hos Meyers og i Løgismose 🙂
Kh Anne