Måske har kombinationen af lakrids og hvid chokolade for længst haft sine glory days, men den går aldrig af mode hos ChokoladeAnne!
Denne hyggelige og varme drik, jeg serverer for jer her på bloggen i dag, byder også på den smukke og yderst smagfulde forening af cremet vanillelækker hvid chokolade krydret med kant og frækhed fra det labre lakridspulver fra Konnerup & Co, som jeg for noget tid siden blev spurgt, om jeg havde lyst til at teste på bloggen.
Meget passende med lidt varm sød hygge på årets første grå efterårssøndag.
Til to glas eller kopper brugte jeg:
300 ml sødmælk
60 g hvid chokolade, gerne Ivoire fra Valrhona, finthakket
1-1 1/2 tsk lakridspulver (efter smag og behag)
Bring sødmælken, den hvide chokolade og lakridspulveret op til lige under kogepunktet i en gryde, til chokoladen er smeltet og rør konstant undervejs. Brug gerne et piskeris for at sikre den skummende effekt. Fordel den krydrede hvide varme chokolademælk i to glas og drys med lidt ekstra lakridspulver på toppen.
Nedenfor kan I se den lækre sending af Konnerup & Co lakridser, jeg hentede på posthuset. Jeg har været rigtig glad for lakridspulveret. Lakridssiruppen skal nok i en is inden længe. Og de lækre spiselige søde og salte lakridser er forlængst indtaget sammen med gode venner. Det varmer mit madhjerte, hver gang nye søde kvalitetsprodukter med smagen i fokus gør deres entré på markedet. Også selvom jeg aldrig bliver den store lakridsspiser. Det er min mor til gengæld, og hun har altid dansk kvalitetslakrids i huset i Indien : )
Laura skriver
Ejj Anne, det ser helt vildt lækkert ud!
Dejlig måde at starte dagen på – håber den bliver god.
Lidt nysgerrigt spørgsmål, bor dine forældre i Indien?
Chris skriver
Det lyder helt fantastisk, Anne! Du er så kreativ og inspirerende! 🙂
Chris
Marie skriver
Åh så blev jeg da lige chokoladehungrende fra morgenstunden af. Det skal da helt sikkertbprøves- og nej, hvid chokolade og lakrids går aldrig af mode.
Marie skriver
Årh det ser godt ud! Tror nok lige det skal laves 😉
Line skriver
Jeg har faktisk aldri hoert om kombinasjonen hvit sjokolade og lakris! Det er nytt for meg! Men jeg elsker jo baade hvit sjokolade og lakris! Naa ble jeg nysgjerrig paa den kombinasjonen. Tusen takk for tips! Ha en dejlig dag! Knus!
Frederikke skriver
Et andet godt tip til brug af lakridssiruppen – min far serverede sidste vinter en kronvildtfilet (måske ikke lige hver dag man får det) med en glacé af balsamico og lakridshonning (tænker at siruppen kan bruges i den sammenhæng som substitut..) – han havde vist bare set opskriften på pakken med vildtkødet, men det var virkelig lækkert – og så sammen med en salat og noget god rødvin 🙂
I Rivera skriver
Wonderful. I love the combination of chocolate and licorice.
Maries Madblog skriver
Jeg ELSKER også lakrids og hvid chokolade. Det går heller ikke af mode lige foreløbig hjemme hos mig 🙂 Især kombineret med noget friskt a la passionsfrugt eller havtorn, dét er godt!
Luna skriver
Årh manner manner manner – det vil jeg have til min fødselsdag! Lyder bare megalækkett!
Anne au Chocolat skriver
Kære Laura
Tak skal du have – og jeg er helt enig 🙂
Jeps, de gamle bor i Indien – og jeg har netop bestilt billetter til at tage ud til dem igen i januar!
H U R R A 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Chris
Jeg kan kun sige DITTO <3
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære 3 x Marie,
TAK for jeres søde kommentarer! Jeg får helt lyst til at servere varm hvid chokolade krydret med lakrids for jer på én gang 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Line
Jeg må servere det for dig, når jeg kommer til Indien igen i januar 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Frederikke
MUMS det lyder så godt – og væsentlig sejere end dens sovs min far laver til sine vildtretter, som jeg dog stadig og altid forguder 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Luna
Det synes jeg lyder som den bedste idé 🙂
Hvornår bliver du 6 år?
Kh Anne
Luna skriver
Jeg bliver 6 år den 11 september. Jeg skal på konditori med min mor, det har jeg ønsket mig i gave.
Og så skal jeg holde en Hawaii-fødselsdag for mine venner om weekenden. Jeg kigger i opskriftbøger hele tiden, men ved ikke hvad jeg skal bage endnu til festen.
Noget med ananas og blomster ihvertfald.