Tryl resten af risengrøden om til de lækreste klatkager og spis dem til morgenmad, eftermiddagssnack eller dejlig decemberdessert. Klatkager emmer langt væk af hygge, og Kaj var mildest talt i sit es, da jeg serverede en portion klatkager for ham i går efter vuggestue.
Her er den super simple opskrift:
Klatkager af risengrød
2 personer
200 g kold risengrød
1 æg
1 spsk sukker
1 spsk mel
smør til stegning
Forslag til tilbehør:
Syltetøj eller frisk frugt
Rør risengrød godt sammen med æg, sukker og mel. Steg klatkager i smør på en middelvarm pande. Servér dem lune med syltetøj eller frisk frugt.
Mette skriver
Kære Anne
Har du prøvet at bage klatkagerne i vaffeljern?
Hyggeligt alternativ til de klassiske klatkager.
Mange hilsner Mette
Anne au Chocolat skriver
Kære Mette,
Uh det lyder SÅ lækkert 🙂 Det må jeg prøve snarest!
Tak for tippet!
kh Anne