E-bog - Glad Morgenmad - Køb her
  • Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Anne au Chocolat

Madkærlighed en masse

  • Hjem
  • Opskrifter
  • Om mig
  • E-bog Glad Morgenmad

Crumble med stikkelsbær og ribs

7. august 2010 af Anne au Chocolat Skriv kommentar

Crumble med stikkelsbær og ribs

Crumbles er ren comfort food! Især når man laver dem med bær og frugt fra egen have. Da jeg var i Aalborg i sidste uge, havde min veninde hentet super lækre røde ribs og grønne stikkelsbær fra sin mors have til at bage og sylte med. Vi valgte at være comfort-agtige og bagte en skøn crumble (+ en chokoladeballade, what else is new!?) til vores eftermiddagskaffe.

Crumble med stikkelsbær og ribs

Da bærrene var blevet renset til crumblen – 1/3 ribs og 2/3 stikkelsbær – blev de kogt møre med sukker og vanille. Imens lavede min veninde smuldredejen bestående af lige dele smør, mel og sukker og lidt hakkede mandler. Da den dejlige blanding af bær og vanillesukker var kogt sammen og reduceret lidt ind, blev den hældt i et hjertefad og dejen smuldret over. Så fik den en tur i ovnen ved 190 grader varmluft og blev nydt lun med øko creme fraiche. Vores crumble var alle tiders, og bærrene havde fået den flotteste røde farve. Vi fik flødeskum til balladen! 🙂

Skrevet i: Desserter Tags: comfort food, crumble, Ribs, smuldredej, stikkelsbær, vanille

Previous Post: « Villa Vest – Vesterhavets perle
Next Post: Macarons fra Nikolaos Strangas »

Læserinteraktioner

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Primær Sidebar

Kære alle, jeg holder pause fra bloggen men er aktiv på min instagram. Alle mine opskrifter er her stadig, og har I spørgsmål til dem, så send en mail til annemoltkedahl@gmail.com .

Velkommen til mit univers, som byder på simple skønne kager, vidunderlige chokoladesager og lykkebringende lækkerier med fokus på den gode smag, de bedste råvarer og livsnydelse i lange baner. Jeg lever efter devisen: søde sager er sunde for sjælen.

Kærlig hilsen Anne au Chocolat

E-bog – Glad Morgenmad – Køb her

E-book – Good Mornings – Buy here

lykken-er-is

Search

Følg mig på Instagram

Jeg kunne ikke lade være ❤️ Hindbær-havepluk Jeg kunne ikke lade være ❤️ Hindbær-havepluk på en tirsdag rimer på hverdagsmagi ☺️
Efterårshindbærrene i vores have er for vilde i Efterårshindbærrene i vores have er for vilde i år - de er så velsmagende, og det vrimler med dem 👏🏻💕 Ps. altid nybagte weekendboller ☺️
Roulade er så skøn en kage og perfekt til efterm Roulade er så skøn en kage og perfekt til eftermiddagskaffen 💕 
Her kommer opskriften på en meget dejlig hindbærroulade fra mig til jer🏷

Hindbærroulade 

Rouladedej:
3 mellemstore æg
125 g sukker
100 g hvedemel (man kan også bruge 75 g hvedemel og 25 g mandelmel)
1/2 tsk. bagepulver

Fyld:
Ca. 220 g god hindbærmarmelade (gerne hjemmelavet) 

sigtet flormelis til pynt

Forvarm ovnen til 190 grader. Pisk æg og sukker luftigt i en skål i 2-3 minutter. Sigt mel og bagepulver ned i æggeblandingen og vend dejen forsigtigt sammen. 
Fordel dejen ud på bagepapir på en bageplade i en firkant (ca. 28 x 35 cm). Bag den i 8-10 minutter, til den er fint gylden. Drys imellem tiden sukker på et nyt stykke bagepapir. Læg den varme rouladebund på det sukkerdryssede bagepapir med oversiden nedad. Fjern forsigtigt det første stykke bagepapir. Fordel hindbærmarmeladen på rouladen og rul nænsomt rouladen sammen på den smalle led, mens den er lun. Pak rouladen ind i bagepapir eller husholdningsfilm og stil den på køl i et par timer eller natten over inden servering. 
Pynt med lidt flormelis inden servering.
Hverdagslivet.. og dejlige bær fra haven 💕 Sel Hverdagslivet.. og dejlige bær fra haven 💕 Selvom den af og til er lidt for travl, holder jeg meget af hverdagen og gør mit for, at den også er pakket med nydelse, ro og nærvær☺️
Følg mig på Instagram

Bliv fan på Facebook

Følg med på Bloglovin’

bloglovin

Copyright © 2023 · Anne au Chocolat · Ophavsret · Sitemap