Denne torsdag serverer jeg en ultralet og lynhurtig chokoladesød mousse med banan for jer her på bloggen. Man kan også fryse moussen til is, og jeg har sågar lavet den direkte til is ved at bruge stykker af frossen banan fra start. Selvom jeg E L S K E R rige, fyldige, fløjlsbløde og cremede chokolademousser lavet på masser af fløde og æg, så er det meget rart med et lidt lettere alternativ nogle gange. Og denne her er dejlig cremet og luftig.
1 ultralet chokolademousse laves således:
1 banan
20 g svesker, uden sten
5 g kakao, gerne den fra Valrhona
5 g chokolade, gerne Guanaja 70% fra Valrhona
2 tsk ahornsirup
Blend alle ingredienser sammen og hæld moussen i en lille fin serveringsskål.
Server gerne moussen med lidt skiver af banan, hakkede mandler, kokos og – ja – ekstra chokolade.
Marie Lundholm skriver
Mums, det ser godt ud, Anne!
På lørdag går turen til Danmark for en uges tid, og jeg glæder mig meget til at smage den lækre kaffe og bog, som jeg har vundet her på din blog 🙂
Anne skriver
Tusind tak for opskriften, søde Anne! Og hvor er det dejligt at du deler dine madbilleder – de er så lækre.
Jeg er super glad for, at du også finder lækre og sunde alternativer til vores yndlings chokolade desserter – for det er da en win-win at kunne nyde lækker, chokoladet mad med sundheds-bonus oveni :-D.
Knus
Pixels & Poesi skriver
Jeg er også vild med sund(ere) chokolade mousse. Jeg laver den dog blot på frosne bananer, rismælk og kakao.
Anne au Chocolat skriver
Kære Marie
Det lyder dejligt 🙂
Velkommen hjem!
Bisous A
Anne au Chocolat skriver
Kære Anne
Tusind tak for en dejlig hilsen 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Pixels & Poesi
Lækkert 🙂
Kh Anne
Johanne skriver
Tak for (endnu) en dejlig opskrift!
Jeg har lige lavet den for anden gang – det er et rent hit at kunne nyde en lækker chokolademousse med god samvittighed 🙂
Anne au Chocolat skriver
Kære Johanne
Selv tak 😉
Kh Anne