Denne torsdag serverer jeg en ultralet og lynhurtig chokoladesød mousse med banan for jer her på bloggen. Man kan også fryse moussen til is, og jeg har sågar lavet den direkte til is ved at bruge stykker af frossen banan fra start. Selvom jeg E L S K E R rige, fyldige, fløjlsbløde og cremede chokolademousser lavet på masser af fløde og æg, så er det meget rart med et lidt lettere alternativ nogle gange. Og denne her er dejlig cremet og luftig.
1 ultralet chokolademousse laves således:
1 banan
20 g svesker, uden sten
5 g kakao, gerne den fra Valrhona
5 g chokolade, gerne Guanaja 70% fra Valrhona
2 tsk ahornsirup
Blend alle ingredienser sammen og hæld moussen i en lille fin serveringsskål.
Server gerne moussen med lidt skiver af banan, hakkede mandler, kokos og – ja – ekstra chokolade.


