Sådan et stort æble fyldt med en lækker blanding af smør, kanel, sukker, rosiner og hakkede mandler bagt i ovnen i en halv times tid ved 190 grader på en skive brød og serveret med let piske fløde til – det har jeg spist utallige gange i min barndom. Det kanelbagte æble har altid været en dessert, vi har nydt i løbet af efteråret og vinteren, og oftest på en dag hvor vi havde været ude at trave ved Vesterhavet eller i skoven. Det er nu efterhånden længe siden, at vi har spist denne rustikke dessert, men jeg fik lyst til at smage den igen forleden, så da min far inviterede på middag i aften, lovede jeg at medbringe råvarerne, så vi kunne lave kanelbagte æbler til dessert. Jeg har dog allerede tryllet et kanelbagt æble frem i dag, da bloggen bedst kan lige dagslys.
Min mor har sådan en sej kernehus-udhuler, som hun altid har brugt til denne dessert, men det har jeg altså ikke, så jeg måtte nøjes med en af mine små urteknive. Det gik nu også vældig godt, og jeg fik lavet god plads i æblet til rosinerne og mandlerne vendt med det søde kanelsmør. Man kan også med fordel bruge et parisienne-jern. Vi har altid bagt æblerne på skiver af brød – jeg har her brugt Meyers kernebrød, men man kan jo bruge, hvad man har – så de lækre søde safter, som skulle finde på at ville ud af det saftige og bløde æble, løber lige ned i brødet, som på den måde bliver noget så skønt svampet og samtidigt sprødt i kanterne. Man får faktisk tit fornemmelsen af at spise æblet på en “arme ridder”, og det er slet ikke så ringe endda : )
