Foto: Line Thit Klein
I foråret var jeg i studiet med en håndfuld af mine sommerdesserter hos den superdygtige og meget søde Line Thit Klein. Line knipsede nogle smukke billeder af mine kreationer, som er blevet bragt sammen med opskrifterne på den søde side i ALT for damerne i disse uger.
I bladet fylder billedet hele siden, og opskriften er skrevet ovenpå. Derfor den store fine mængde lyserødt i toppen 🙂
Opskrifterne kommer løbende her på bloggen, og jeg glæder mig til at dele dem med jer. Vi starter i dag med denne chokolademousse, som er lys og luftig og legende let at lave. Få ingredienser er i spil, og derfor kræver det en særligt god mælkechokolade. Jeg vil til hver en tid anbefale Jivara 40 % fra Valrhona, som er min favorit mælkechokolade til køkkenbrug. Moussen serveres her med knasendesprøde, karamelliserede græskarkerner og saftige, syrligt søde danske sommerjordbær, som også kan byttes ud med hindbær eksempelvis.
Chokolademousse (4 pers)
100 g mælkchokolade, gerne Jivara 40% fra Valrhona
3 æg, delt i blommer og hvider (jeg bruger alm. æg, men I sagtens bruge past. æg)
1 knivspids salt
75 g sukker
75 g græskarkerner
1 bakke jordbær, rengjorte og skåret i mindre stykker
Hak chokoladen groft. Smelt den i en skål over vandbad. Pisk æggeblommer grundigt sammen i en skål. Pisk æggehviderne stive i en anden skål. Rør chokoladen ud i æggeblommerne. Tilsæt salt. Vend til sidst forsigtigt de stiftpiskede æggehvider i chokoladecremen. Fordel moussen i fire portionsglas eller kopper. Lad den hvile på køl i mindst 4 timer.
Smelt sukker til karamel på en pande. Tilsæt græskarkerner. Rør rundt, så karamellen fordeler sig. Lad græskarkernerne ”poppe” færdigt, inden de hældes til afkøling på et stykke bagepapir.
Anret chokolademoussen med karamelliserede græskarkerner og jordbær.
Pernille Tørnqvist skriver
Hej,
Lækker opskrift. Dog lige et spørgsmål – Skal chokoladen være afkølet inden, at det kommer i æggeblommerne?
Sabrina skriver
Virkelig smukt billede og hvor lyder det bare lækkert og nemt ikke mindst 🙂
Maria Silje skriver
mums hvor ser det godt ud!
Madling skriver
Det er et virkelig fint foto. Sød idé at bruge en kop til chokolademoussen 🙂
Bruger du almindelig og ikke pasteuriserede æg i din chokolademousse?
Jeg lavede chokolademousse i weekenden, men i en noget mere klassisk version med sukker, fløde og revet appelsinskal. Pyntet med bær og hjemmelavet chokolade-pynt. Opskriften kan evt. ses her, hvis du har lyst:
http://www.madling.dk/chokolademousse/
Jeg ledte faktisk efter en eller anden form for pynt til chokolademoussen, og jeg var lidt ude i noget karamelliserede appelsinskal. Næste gang vil jeg helt sikkert prøve med karamelliserede nødder. Måske mandler 🙂
fattig-bloggeren skriver
Lækkert 🙂 Det med karameliseret græskarkerner er godt nok nyt for mig, men jeg er helt vild med begge ting, så hvorfor ikke 😉
Hilsen fattig-bloggeren
Anne au Chocolat skriver
Kære Pernille
Ja lidt, men det er faktisk ikke rigtig nødvendigt, sålænge du gør det i ovennævnte rækkefølge, for så når chokoladen også at køle lidt af, mens du pisker æggene.
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Sabrina
Mange tusind tak 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Maria Silje
Det var SÅ godt 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Madling,
Ja karamelliserede mandler er også lækre 🙂
Jeg bruger næsten aldrig past. æg… kun hvis jeg serverer søde sager for store mængder af mennesker, jeg ikke kender.
Jeg spiser også tartar med rå æggeblommer, så jeg er ikke så sart med de rå æg, men det er jo helt op til den enkelte, og jeg kunne ikke finde på at servere en mousse på rå æg for nogle, som ikke bryder sig om det.
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære fattig-bloggeren
PRØV dem – de er så lækre 🙂
Kh Anne
Louise skriver
Hej Anne.
Er der nogen chance for at opskriften på din sommer blondie kommer på bloggeninden tirsdag i næste uge?
Anne au Chocolat skriver
Kære Louise,
Det når den ikke, men jeg sender den lige til dig så 🙂
Kh Anne
Charlotte Brodersen skriver
Hej Anne
Det er første gang jeg er inde på din blog, og vil bare fortælle at jeg synes den er rigtig god, lærerig og flot du har fået nogle af dine opskrifter i Alt for Damerne. Håber selv én dag at kunne opnå det samme.
Kh/ Charlotte
Anne au Chocolat skriver
Kære Charlotte
Tusind tak for din søde hilsen 🙂
Kh Anne
camilla skriver
nu har jeg så fulgt din opskrift til punkt og prikke… og synes bestemt ikke det blev en succes. den delte sig ved køl, og det første af moussen var som mousse, resten som en æggesnaps og hang slet ikke sammen.. synes også det var underligt at det kun bestod af hvid chokolade og æg? er det mig? eller også så var det da en lidt bestemt mousse….
?
Anne au Chocolat skriver
Kære Camilla
Det er jeg ked af at høre. Har du brugt mælkechokolade, som der står i opskriften eller hvid chokolade, som du skriver i din kommentar?
Venligst
Anne