De forrige to rabarbersæsoner har jeg puttet disse skønne syrlige lyserøde stængler i to forskellige kager med sprød crumble på toppen – altså en 2010 rabarberkage og en 2011 rabarberkage. Men jeg har vist aldrig delt en opskrift på en rabarbercrumble i ren form her på bloggen. Det laver jeg om på nu : )
Jeg elsker rabarbernes frække syrlighed og gør altid meget ud af at bevare rabarbernes friske smag ved at holde lidt igen med sukkeret. Jeg har også været mådeholden denne gang. Dog har jeg samtidigt tilført en anden slags sødme til crumblen i form af syltet ingefær. Ingefærens skønne varme passer perfekt til vanillesøde rabarber. Har I smagt kombinationen før ? Jeg er vild med den!
Rabarbercrumble til 4-6 personer
500 g rabarber, skåret i stykker af ca. 5 mm tykkelse
100 g sukker
80 g syltet ingefær, hakket i små stykker
1/2 vanillestang, korn af
Bland rabarberne med sukker, syltet ingefær samt vanillekorn og fordel blandingen i et ildfast fad eller små individuelle ramekinere.
75 g mel
75 g havregryn
150 g sukker
150 g smør
50 g mandler, hakket
Bland mel og sukker sammen og smuldr smør i, indtil det ligner parmesan. Tilsæt til sidst havregryn og mandler og drys crumbledejen over rabarberne.
Bag crumblen i ovnen ved 190 grader til gylden i ca. 20-25 minutter. Server den lun med letpisket flødeskum, fuldfed creme fraiche eller skyr til.
Monsterscirucs skriver
Hvor lyder den lækker, dejligt med så mange fantastiske muligheder med rabarber crumble! Uhm lækker touch med den syltede ingefær, har du selv været igang med at fremelske den? Ha en rigtig dejlig søndag og tak for rabarber sonaten 🙂
Laura skriver
Den ser intet mindre end fantastisk ud søde Anne! Jeg elsker rabarber crumble, men får det desværre for lidt 🙂
Anni skriver
Det lyder som en virkeligt lækker og mindre oplagt, men derfor dejligt overraskende kombination. Min bedstemor har snart fødselsdag og har et ualmindeligt svagt punkt for ingefær, så det bliver denne kage jeg bager til hende i år!
Men lige én ting: Sylter du selv ingefæren?
foodfanatic skriver
Søde Anne
Hvor ser den skøn ud. Skal vist også snart sætte en omgang crumble på dessertmenuen herhjemme.
Kram Nadia
Benedikte Capion skriver
Ej, den kombi har jeg ikke smagt før… Men den lyder godt nok lækker! Det må prøves 🙂
merete juul skriver
Ja, her i sæsonen tilbereder jeg rabarber til kompot med syltet ingefær hele tiden. Det smager så godt. Også i kombination med banan. 1 del banan til 2 dele rabarber.
Elisabeth Heimdal skriver
Det ser virkelig lækkert ud, Anne! Jeg vil prøve din opskrift når jeg om lidt er på dansk jord igen. Sidste år lavet jeg rabarber crumble med malet ingefær, og det smagte godt, men det bliver nok endnu bedre med ‘ægte’ vare. Lige som de andre som har skrevet her lurer jeg på om du har syltet den selv, eller købt den, og hvor den evt. kan købes?
marie skriver
Mums det ser godt ud. Rabarber er nok min absolutte yndlings sommeringrediens, sød og syrlig og fantastisk både i det salte og søde køkken!
Vibeke Lentz skriver
Det lyder også virkelig lækkert med syltet ingefær i, det må prøves næste gang den står på crumble.
Anne au Chocolat skriver
Kære Monsterscirkus
Jeg har lyst til at lave rabarbercrumble igen i dag 🙂
Ha’ en dejlig fridag!
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Laura
Rabarbercrumble er også noget af det mest yummy ved denne årstid! 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Benedikte
Rigtig god idé synes jeg, at du prøver det 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Anni
Det lyder bare skønt!
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Søde Nadia
Af hjertet tak! 🙂 Glæder mig til at se dig igen snart!
Kram
Anne au Chocolat skriver
Kære Merete
Det lyder spændende med banan. Det må prøves!
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Elisabeth
Det lyder godt! Nej, jeg har ikke selv syltet den, men købt den i SuperBrugsen 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Marie
Vi er helt enige 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Vibeke
Jeg glæder mig til at høre, hvad du synes 😉
Kh Anne
Tante Sød skriver
Uha, jeg har rabarber i fryseren og syltet ingefær i køleskabet …. det kalder på mig!
Anne au Chocolat skriver
Kære Tante Sød
Ja, det gør den vist 🙂
Kh Anne
Mette Gotfredseb skriver
Kære Anne
Eeelsker også rabarber og ingefær og når jeg laver crumle så tilsætter jeg ofte lidt hakket hvid chokolade til dejen…Det er næsten som at komme i himmelen :o)
Anne au Chocolat skriver
Kære Mette
Ja, hvid chokolade i bagt form sammen rabarber er en lille bid af himlen 🙂
Kh Anne
Pernille skriver
Havde 10 piger på besøg i weekenden og servede din rabarber crumble! Skal love for at den var et hit, så tak for opskriften..
// http://www.bedreform.blogspot.com //
Anne au Chocolat skriver
Kære Pernille
Det glæder mig at høre 🙂
Kh Anne