I går formiddags bagte jeg den skønneste æblekage med kanel, alt imens græskarsuppen velduftende simrede på komfuret. Efterårslørdag.
Kagen smagte jeg første gang sidste lørdag hjemme hos Sarah Skarum, som udover at være en fremragende journalist også er fantastisk i et køkken. Hun havde sammen med sin kæreste inviteret en masse venner til en overdådig frokost, og jeg var så heldig at være en af dem:)
Frokostens søde indslag bestod af en lækker remoncefyldt, smøragtig, saftigt sprød kringle med sukker og mandler på toppen og så denne æblekage, som jeg faldt i svime over. Fyldig og saftig men svampet på den lette måde med en crunchy kant og den mest efterårsagtige smag af æbler og kanel.
Efter 3 stykker havde jeg spist mig mod til at spørge, om æblekagen måtte komme på bloggen. Det måtte den gerne. Så her får I opskriften. Skrevet og fortalt af Sarah selv:
Kagen hedder bare ‘den gode kage’ eller ‘den nemme kage’ i min familie. Den stammer fra et udklip, min mor en gang i løbet af 1970’erne har fundet i et dameblad og klippet ud, og alle mine søskende og min mor bager den ofte. Fordi den smager virkeligt godt, og fordi den er ekstremt nem at lave. Det tager længere tid at vaske op efter kagebageriet end at lave selve kagen.
Gør således:
200 gram blødt smør røres sammen med 250 gram sukker. Jeg bruger rørsukker, men almindeligt sukker er også fint. På dovne dage maser jeg det sammen med fingrene og rører lidt med en ske. Det giver godt nok min kokke-søster tics, hun sværger til piskeris, men mellem os – det kan man sagtens. Derefter røres tre hele æg i, et af gangen. I en anden skål (nødvendigt!), røres 150 gram mel og 1 tsk bagepulver sammen. Hæld i æggemassen og rør. Læg et stykke bagepapir i en springform, så det går godt op over siderne, hæld dejen i. Frugt ovenpå. Mindst 250 gram. Gerne mere. Æbler og kanel er dejligt, hvis æblerne er meget sure, så også lidt sukker. Rabarber også lækkert. Alle slags bær. En pose frosne er også godt.
Serveres lun eller kold, evt. med klat flødeskum. Eller med hjemmelavet vanilleis, hvis det skal være meget festligt på dessertmåden.
Den skal bage i en times tid, mærk med strikkepind, ved 190 grader.
(red: jeg bagte kagen i en form på 22 cm i diameter, proppede to 2 æbler i både vendt i 2 spsk sukker og 2 tsk kanel i kagen, og efter bagningen dryssede jeg kagen med flormelis;))
Anne skriver
Hvor ser den lækker ud – og det lyder godt nok overordentligt nemt! Mon den skal på fødselsdagsbordet i weekenden? Elsker æble/kanel kombinationen, den er altid et hit.
– Anne
Anne skriver
– og forresten; hvor stor diameter er formen?
– Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Anne
Tak for en sød kommentar! Glæd dig til at prøve den 🙂
Min form var 22 cm i diameter!
Kh Anne
Mie Jørgensen skriver
hvor meget kanel skal bruges ca? 🙂 Den skal HELT sikkert prøves, den lyder vildt lækker
mo skriver
Den er allerede i ovnen, glæder mig vildt.. Hvis solen bliver ved med at skinne skal den nydes i drivhuset med en god kop Nespresso. Så kan det næsten ikke blive bedre.
Tak for din dejlige blog.
Anne au Chocolat skriver
Kære Mie
Jeg har lige skrevet i lille note nederst i indlægget 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Mo
Det glæder mig at høre 🙂 Og hvor lyder det som en skøn søndag eftermiddag!
Kh Anne
Laura skriver
Den er simpelthen så smuk! jeg sidder lige og nyder en kop kaffe – men mangler noget sødt til den, kan du ikke lige sende et stykke ;-)?!
Sarah Skarum skriver
Det er ikke så sart en kage, så man kan bruge den størrelse, springform man nu har. Eller lave dobbelt portion og putte i en lille bradepande. Der skal være fire fem centimeters dej i bunden af formen. Cirka.
Jeg har bagt i mange forme og varianter, og det er virkeligt aldrig gået galt. Hvis man putter enormt meget frugt i, skal den have lidt længere, fordi den vil være våd, men det bliver også godt. Læg evt. staniol over, hvis den bliver for mørk på overfladen, men stadig er våd.
Tine skriver
Hej Anne,
Jeg har en masse æbler liggende som ikke lige er blevet spist endnu og søndag er jo kagedag, så den skal prøves 😀
Men synes en time i ovnen lyder længe? Er det 190 grader i varmluft eller?
Knus Tine 🙂
Anne au Chocolat skriver
Kære Laura
Det ville jeg Ø N S K E, at jeg kunne 🙂
God søndag!
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Sarah
Tak for kloge kageråd! Jeg glæder mig til at prøve andre udgaver og har allerede en idé om at parre den med pære og mørk chokolade. Lidt Belle Hélène-agtigt!
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Tine
Jeg bagte faktisk min i over en time 🙂 Det er pga. fugtigheden fra æblerne (se Sarahs kommentar nedenfor).
Glæd dig til at smage den! Den er himmelsk 🙂
God søndag.
Kram fra Anne
TARTESANDCARO skriver
can you prepare a plate for me i come immediatly for eating a big part a your apple tart
Anne au Chocolat skriver
Dear TartesandCaro
Ok when will you come? 🙂
Vinnie skriver
Den må jeg da prøve. Ser rigtig lækker ud.
Synes godt nok du laver nogle fede billeder – sælger jo maden alt for godt, for jeg bliver helt sulten nu 🙂
Ann-Christine skriver
Uhmmmmmm, og heldige mig, at vi har et æbletræ fyldt med æbler, når jeg åbner vinduet skriger de nærmest efter at blive brugt til lækre sager – som fx denne kage 😀 Den skal da prøves med æble og kanel
Anne au Chocolat skriver
Kære Vinnie
Det glæder mig at høre, at du synes om mine billeder 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære AC
Rigtig god idé! Glæd dig til denne sag 🙂
Kh Anne
TARTESANDCARO skriver
i’m at your kitchen’s door !
Anne au Chocolat skriver
Dear TartesandCaro 🙂
LOL <3 please come!
Maria skriver
Efter en del uheld lykkedes det mig at komme igennem opskriften. Tabte æg på gulvet (adr…), en sukkerpose med hul i (ihh!) og en glemt pande med plastikhåndtag i ovnen (ups). Men kagen blev virkelig god (uhmm..).
Kanten var næsten det bedste. Det er sjældent med kager. Tit bliver den bare tør. Men her blev den meget sprød og lækker. En dejlig kage!
Jeg kigger nu på alle mine pærer (hmmmm… ?). Så sig til hvis du finder på en chokolade-pære variation:-)
Hilsen Maria
… som i går opdagede kastanjecreme (øj…)
Hanin skriver
Hei Anne, ville det være en dum ide at komme vaniljesukker i?
Anne au Chocolat skriver
Kære Hanin
Nej, slet ikke! Så længe det er en hjemmelavet vanillesukker 🙂
Kh Anne
Stride skriver
Så fik jeg den endelig bagt, med æbler og blommer i – den blev super. Der er rester til i morgen:)
Anne au Chocolat skriver
Kære Astrid
Det lyder skønt 🙂
Kh Anne
Nanna skriver
Årh Anne tusind tak, du har lige reddet mit dag, for nu ved jeg hvilken kage jeg skal tage med på studiet på tirsdag 🙂
Tak og ELSKER din blog.
Hilsen Nanna
Anne au Chocolat skriver
Kære Nanna
Ih det glæder mig at høre 🙂
God fornøjelse!
Kh Anne
Julie Bay skriver
Hej Anne,
Hvis man ønsker f.eks. at putte hindbær i, kan man så bare tage en pose frosne hindbær? skal de lægge ovenpå eller skal i blandes med kagen ?
Hilsen Julie
Anne au Chocolat skriver
Kære Julie,
Hvis jeg var dig, ville jeg blande de frosne bær i dejen, inden den kommer i formen.
God fornøjelse 🙂
Kh Anne
Julie Bay skriver
Tak 🙂
Okay, afgiver de ikke meget vædde når de er frosne?
Din pærekage, er pærerne bare lagt ovenpå?
Anne au Chocolat skriver
Kære Julie,
Nej, jeg tror at det går fint 🙂
I pærekagen har jeg stukket dem ned i lige som med æblekagen.
Kh Anne
Tine PL skriver
Hej Anne.
Fik din blog anbefalet af en veninde… Og jeg eeeeelsker den! Serverede denne kage for mine gæster igår med creme fraise til! Stort hit! Også er den endda nem at lave og nem at huske opskriften på 🙂 tak!!!!
Har masser af rabarber i fryseren, tror at een skal prøves i rabarber udgaven!
Kh
Tine
Anne au Chocolat skriver
Kære Tine
Dejligt at du synes om bloggen og om kagen 🙂
Kh Anne
Dorte skriver
Hej Anne. Laver overspringshandlinger på arbejdet og googler kageopskrifter til min fødselsdag næste uge. (Alle andre er gået hjem…) For dælen… jeg må invitere nogle flere gæster med alle de kager og desserter, jeg skal lave. Det hele ser bare SÅ lækkert ud. Elsker selv chokolade og ville elske at vinde bogen American Pie. Ser frem til at læse mere i aften på din blog. Hej fra Dorte.
Freja skriver
Umm… jeg elsker bare æblekage, og denne her bliver jeg vidst nødt til at få prøvet også! Touchet med lige at få strøet noget flormelis henover den til sidst, får den til at se ekstra elegant og indbydende ud 🙂
Anna skriver
Ser virkelig dejlig ud. Dejlig side du har 🙂
Louise skriver
Ser lækker ud. Hvor er din form fra?
Anne au Chocolat skriver
Kære Louise
Den er fra Frankrig 🙂
kh Anne
Louise skriver
Hej Anne,
Kan den bages dagen i forvejen?
Sallam skriver
Spørgsmål:
Skal der ikke blandes æbler og kanel sammen med dejen? Er det ovenpå? Hvis ja, hvordan skal de skæres og hvor mange æbler?
Det kunne være meget godt, hvis du kunne skrive ALLE ingredienser ned før metoden.
Hedda Nielsen skriver
Mit barnebarn Malthe på 9 startede i går på madskole for første gang og derfor måtte vi jo lige lave et besøg hos min søn og svigerdatter og fik kagen til en kop te. Den måtte jeg bare have så når jeg får gæster næste gang bliver det denne kage. Smager helt fantastisk. Malthe var bare fyr og flamme over sådan en dag og glædede sig til de næste 4 dage hvoraf jeg og min svigerdatter skal komme til 3 retters meny på torsdag aften på skolen og det glæder vi os til.
Claus skriver
Det vil være en fordel med en ingrediensliste. Det er jo ikke lige gyldigt, om der skal en eller tre spk. kanel i.
Annika skriver
Mange tak for en SUPER god opskrift. Jeg tror det er 6.gang jeg har en i ovnen nu, og jeg tror det er en måned siden jeg opdagede din side. Den er bare så god og nem at lave, og alle jeg har serveret den får har været helt vilde med den.
Louise skriver
Lavede en variant igår hvor halvdelen af melet blev byttet ud med mandelmel. Smagte helt som jeg håbede. Den bliver en klassiker i mit køkken. Tak, for den:-)
Anne au Chocolat skriver
Kære Louise,
Hvor godt at høre 🙂
Louise skriver
Jeg glemte og spørge hvilken forskel det gør at man blander æggemassen op i de tørre ingredienser stedet for bare at si dem op i æggeblaningen.
Kristina skriver
Ih, det lyder som den helt rigtige rabarberkage-opskrift jeg har ledt længe efter.
Tror du den kan fryses? 🙂
Anne au Chocolat skriver
Kære Kristina,
Du mener æblekage, ik? 🙂
Den kan godt fryses!
Kh Anne
Kristina skriver
Jo, men jeg spottede at den også kunne bruges med andet frugt og rabarber 😉
Tusind tak for dit hurtige svar, og tak for en fantastisk side! 🙂