I samarbejde med Moccamaster
Vinterferien står for døren, og hvis den skal holdes hjemme, synes jeg klart, at I skal lave denne dejlige chokoladekage, som er et hit for store og små – både at bage og smage.
Herhjemme hos os rimer vinterferietid på hygge, spontane planer, masser af leg i børnehøjde og generelt at komme ned i gear. Og naturligvis rigelige mængder af friskkværnet kaffe brygget på vores Moccamaster, som laver fantastisk god kaffe gang på gang.
Jeg skrev om mit forhold til Moccamaster i indlægget her, og det er en sand kaffekærlighedsaffære, som ikke er blevet mindre af, at jeg er blevet introduceret til denne utroligt flotte og elegante maskine i mat sort. Den passer bare perfekt til vores køkken. Maskinen har auto-sluk, så den automatisk slukker efter 40 minutter, og den automatiske drypstop-funktion gør det nemt for dig hurtigt at skænke en kop kaffe.
Den maskine er en sikker kaffevinder!
Så tag børnene med i køkkenet og bag en vinterferiekage med en kærlig kop kaffe til. Slip kontrollen fri, omfavn køkkenbordsrodet for en stund for børnehyggens skyld og lad det være en leg at være i køkkenet sammen.
Denne kage er dejlig simpel og byder på en lækker, sødmefuld chokoladesmag med noter af karamel fra den brune farin samt en cremet mælkechokoladeflødeskum. Kagen er i øvrigt en genial morgen-lege-aktivitet, da den har godt af at stå på køl en håndfuld timer, og så kan den nydes om eftermiddagen med endnu en god kop kaffe til.
Vores ældste søn Kaj på fire år valgte toppingen, og kun fantasien – samt måske smagsløgene – sætter grænser for, hvad man kan pynte kagen med.
(OBS: Kagen kan selvfølgelig også sagtens laves uden børn i køkkenet:))
Chokoladekage med mælkechokoladeflødeskum
10 personer
Chokoladekage:
150 g god mørk chokolade
200 g smør, blødt
300 g brun farin
2 æg
180 g mel
1 spsk. kakaopulver
1 tsk. bagepulver
½ tsk. salt
Mælkechokoladeflødeskum:
150 g god mælkechokolade
220 ml piskefløde
Valgfri topping (kun børnefantasien sætter grænserne)
Chokoladekage:
Forvarm ovnen til 180 grader varmluft. Smelt den mørke chokolade i en skål over vandbad eller i mikrobølgeovnen ved medium effekt. Rør undervejs. Lad den smeltede chokolade køle let af. Pisk smør og brun farin godt sammen i en skål og tilsæt æggene et ad gangen under fortsat piskning. Vend den smeltede chokolade i. Vend til sidst mel, kakaopulver, bagepulver og salt i og rør godt rundt. Fordel dejen i en smurt springform (20 cm i diameter) beklædt med bagepapir og bag kagen i 45 minutter. Køl den af og lad den sætte sig på køl i en håndfuld timer.
Mælkechokoladeflødeskum:
Hak mælkechokoladen og smelt den i en skål over vandbad eller i mikrobølgen ved medium effekt. Rør undervejs. Tag af varmen. Pisk fløden til en let skum og vend den forsigtigt i den smeltede chokolade. Fordel på chokoladekagen og pynt med topping. Server straks!
Winni skriver
Lyder som en rigtig lækker kage😋
Hvis man bager chokoladekagen dagen før servering, skal man så vente med at lave mælkechokoladeskummet til lige før servering??
Anne au Chocolat skriver
Kære Winni,
Jeg beklager det sene svar. Ja jeg ville vente med mælkechokoladeskummet hvis muligt 🙂
Hanne Christensen skriver
Fantastisk kage som mit barnebarn Trine serverede til mig
Christian skriver
Lyder virkelig lækker. Den må jeg hjem og prøve at lave. Håber det er fint at det er seperat for vinterferien 😉
Caroline skriver
Nu har jeg bagt kagen 2 gange og den er faldet sammen hver gang. Det undre jeg mig meget over:(