Denne blåbærkage med yoghurt og stykker af hvid chokolade er den ideelle søndagskage. Ren hygge serveret sammen med en god kop te eller kaffe.
Den græske yoghurt tilfører sammen med blåbærrene kagen en dejlig frisk saftighed, som balanceres helt perfekt af de mange stykker af hvid chokolade, som kagen også byder på.
Nyd kagen helt friskbagt og stadig lun eller afkølet.
Blåbærkage med yoghurt og hvid chokolade
10-12 personer
75 g blødt smør
230 g sukker
2 æg
200 g græsk yoghurt
220 g mel
1,5 tsk bagepulver
150 g blåbær
150 g god hvid chokolade, grofthakket
Lidt flormelis til pynt
Bageform:
Springform 20 cm (reklamelink)
Pisk smør og sukker godt sammen i en skål. Pisk æggene i et ad gange og tilsæt derefter græsk yoghurt. Sigt mel og bagepulver i dejen og vend det godt sammen. Vend tilsidst blåbær og hvid chokolade i dejen. Fordel dejen i en smurt springform (20 cm) med bunden beklædt med bagepapir. Bag i ovnen ved 180 grader varmluft i ca. 60-70 minutter. Tjek om kagen er færdigbagt undervejs med en strikkepind. Køl af (eller server lun) og drys med flormelis inden servering.
lea skriver
Kan man bruge mørk chokolade frem for hvid?
Anne au Chocolat skriver
Kære Lea,
Det kan du tro! Lækker idé 🙂
Kh Anne
Louise skriver
Hej Anne. Kan kagen fryses ned i et par uger?
Anne au Chocolat skriver
Kære Louise,
Ja det kan den sagtens 🙂
Camilla Henriksen skriver
Dette er en virkelig god kage! Mine forældre som ikke er til kager med bær – elskede den! Tak for en super opskrift.
Jeg har cøliaki (glutenallergi) og skal derfor bage med glutenfrit mel – og dine kager bliver altid en succes, selvom jeg bager med glutenfrit mel 🙂
Anne au Chocolat skriver
Kære Camilla,
Hvor er jeg glad for at høre, at du kan bage mine kager trods cøliakien – og at de vækker glæde 🙂
Kh Anne
Nanna Kofod skriver
Hej Anne,
Serverer du med flødeskum eller cremefraiche? Eller ingen af delene… eller vanilje-is? Får sådan lyst til at lave noget “tilbehør”.
Mvh
Nanna
Anne au Chocolat skriver
Kære Nanna,
Uhm, alle tre forslag lyder så godt synes jeg 🙂
Kh Anne