I går fik chokoladeballaden selskab af de lækreste pocherede blommer og en skefuld letpisket flødeskum ved servering. Jeg var fræk og bagte blommeballaden i går formiddags og serverede den om eftermiddagen – den skal jo helst bages dagen før. M E N den nåede at få et par timer på køl, og så var det faktisk helt fint med den lidt blødere konsistens, når nu den ikke fik mere hviletid. Den vakte i hvert fald glæde ved kaffebordet.
Kagen ville med garanti også smage fabelagtig med pocherede pærer i og en kugle vaniljeis til.
Ps. brug blommesiruppen som saftevand.
Chokoladekage med pocherede blommer
10 personer
Pocherede blommer:
5 blommer
2 dl vand
100 g sukker
Chokoladekagedej:
200 g mørk chokolade, gerne Caraïbe 66% eller Guanaja 70% fra Valrhona
200 g smør
250 g sukker
5 æg, let sammenpisket
1 spsk mel
Pocherede blommer:
Skær blommerne midt over og fjern stenene. Bring sukker og vand i kog, og lad det simre, indtil sukkeret er opløst. Put blommerne i sukkerlagen, og lad dem pochere (simre) i ca. 8 minutter. Lad dem køle af i sukkerlagen.
Chokoladekagedej:
Smelt smør i en gryde og tilsæt den hakkede chokolade. Rør rundt, indtil chokoladen er smeltet. Tag gryden af varmen og rør sukker i. Køl lidt af og tilsæt æggene lidt ad gangen. Vend til sidst mel i.
Hæld chokoladekagedejen i en firkantet form (22 cm x 22 cm) beklædt med bagepapir. Dryp blommerne af på lidt køkkenrulle og fordel blommerne i kagedejen. Bag kagen i ca. 25 min ved 180 grader varmluft. NB! Kagen skal føles lidt ubagt. Den sætter sig, da den helst skal bages en dag i forvejen. Opbevar den på køl indtil servering. Drys gerne med lidt flormelis.
Miki skriver
Hello,
I was wondering what you do with the egg yolks. I translated the recipe with Google translate and somewhere, the using of the yolks is being lost 🙂
Can you please fill me in?
It looks delicious 🙂
Anne au Chocolat skriver
Dear Miki,
I didn’t have time to translate the recipe yesterday, but I will translate it now. So within 15 minutes, you will know what to do 🙂
Kind regards,
Anne