Reklame for Elmelund Chocolatier Organic
Jeg har glædet mig meget til at fortælle jer om mit nye samarbejde med Elmelund Chocolatier Organic. Et samarbejde der har været længe undervejs med flere besøg på chokoladefabrikken ved Vordingborg og mange lækre testbagningerne med chokoladerne for virkelig at lære dem grundigt at kende.
Elmelund Chocolatier Organic er dansk, økologisk og prisvindende kvalitetschokolade. Brandet, som er en underafdeling af det super dygtige og yderst passionerede familieforetagende Økoladen, byder på et lækkert sortiment af dragée chokolader, gaveæsker og Single Origin chokolader samt marcipan, hasselnødnougat og mandelnougat. På min side med chokoladeanbefalinger kan I læse mere om de forskellige chokoladevarianter og øvrige sager fra deres sortiment, som jeg er blevet vildt begejstret for og stornyder at bruge i mit søde univers. Det er et skønt sortiment til at alle hjemmegourmeter og chokoladefans med hang til økologi og god kvalitet.
Som en del af samarbejdet kommer jeg til at udvikle en lang række chokoladeopskrifter til Elmelunds smagsunivers. En del af dem vil jeg også løbende servere for jer her på bloggen.
Og den første opskrift er denne fabelagtige “bounty brownie”, som byder på en chokoladerig, saftig browniebund lavet på den virkelig lækre, delikate og aromatiske 70% Peru Mørk Chokolade (reklamelink), cremet kokosfyld og sidst mindst en fløjlsblød mælkechokolade ganache lavet på den sødmefulde og geniale 41% Peru Mælkechokolade (reklamelink).
Bounty Brownie
16 stk. (og masser af lækre kanter)
Brownie:
200 g smør
200 g 70% Peru Mørk Chokolade fra Elmelund Chocolatier (reklamelink)
125 g mel
3 æg
265 g sukker
1/3 tsk. salt
Kokosfyld:
175 g kondenseret mælk
175 g kokosmel
Mælkechokolade ganache:
150 g 41% Peru Mælkechokolade fra Elmelund Chocolatier (reklamelink)
85 g piskefløde
Pynt:
Kokosmel og evt. ristede kokosflager
Brownie:
Forvarm ovnen til 180 grader varmluft. Smelt smørret i en gryde, sluk for varmen og kom straks den mørke chokolade i, og lad den smelte sammen med smørret. Køl lidt af. Pisk mel, æg, sukker og salt til luftig konsistens i en skål, og rør langsomt smør- og chokoladeblandingen i under omrøring. Hæld browniedejen i en kvadratisk form (ca. 22 cm x 22 cm) beklædt med bagepapir, og bag den i 25 minutter. Køl helt af.
Kokosfyld:
Bland kondenseret mælk sammen med kokosmel i en skål og tryk kokosfyldet ud på brownien. Stil på køl og lav mælkechokolade ganachen.
Mælkechokolade ganache:
Hak mælkechokoladen ultrafint, og kom den i en skål. Varm piskefløde op til kogepunktet i en gryde og hæld over chokoladen. Lad det stå i 2 minutter, og rør derefter i cirkulære bevægelser fra midten med en dejskraber, indtil ganachen er fint homogen. Hæld ganachen oven på kokosfyldet og drys på med kokosmel og kokosflager. Lad ganachen sætte sig på køl i 4 timer eller gerne natten over, inden kagen skæres ud.
Mia Vestergaard skriver
Kan den laves dagen før eller bliver den for tør? ☺️
Dorte Oxenvad skriver
Kan man bruge fløde, eller noget andet, istedet for kondenseret mælk?
Anne au Chocolat skriver
Kære Dorte,
Jeg har ikke prøvet det – så jeg ved det ikke. Men ellers kan man købe kondenseret mælk i alle supermarkeder 🙂
Helle skriver
Uhh, det ser lækkert ud!
Kan den mon fryses hel eller i stykker?
Mvh. Helle
Anne au Chocolat skriver
Kære Helle,
Tak! Den kan begge dele:)
maria skriver
kan man godt lave den i en rund form
Anne au Chocolat skriver
Ja sagtens 🙂