I dag byder bloggen på en chokoladerig, fudgy og super simpel brownie med det helt perfekte tvist af kaffe, som giver den fineste smag uden at overdøve. Denne kage er desuden et rigtig godt eksempel på, at brownies SKAL bages mindst en dag i forvejen – og gerne to. Konsistensen bliver simpelthen endnu mere fast og fudgy af at stå på køl i et par dage, og hviletiden vinder også på smag. Både chokolade- og kaffesmagen bliver mere intens og lige det lækrere.
Jeg håber, at I får en dejlig uge. Kaj er i skrivende stund på vej i vuggestue med Christian, og lillebror ligger ved siden af mig her i sofaen og sover sødt. Ah, det er skønt at være en lille familie på fire nu <3
Brownie med kaffe
10-12 personer
200 g smør
1 dl stærk brygget kaffe
200 g god mørk chokolade
125 g mel
3 æg
265 g sukker
1/3 tsk salt
Forvarm ovnen til 180 grader varmluft. Smelt smørret i en gryde, tilsæt den friskbryggede kaffe og tag gryden af varmen. Kom straks den hakkede mørke chokolade i, og lad den smelte sammen med smørret og kaffen. Pisk mel, æg, sukker og salt til luftig konsistens i en skål, og rør langsomt smør- og chokoladeblandingen i under omrøring. Hæld browniedejen i en kvadratisk form (22 cm x 22 cm) beklædt med bagepapir. Bag kagen i ca. 25 minutter.
NB: Jeg understreger igen: Denne brownie SKAL bages dagen før – og gerne to! Opbevar den på køl indtil servering.
Bettina skriver
Hvad er fordelen ved at piske mel og salt sammen med æg og sukker? Hvorfor ikke æg og sukker, og så mel og salt i til sidst? 🙂 tak for en meget inspirerende blog!
Anne au Chocolat skriver
Kære Bettina,
Fordi det er helt fint at piske det hele samtidig, og så sparer man et trin i processen 🙂
Sandra skriver
Jeg har lige præcis kun 100 g mørk chokolade og 100 g hvid chokolade. Vil det kunne lade sig gøre sådan rent smagsmæssigt ? ._.
Anne au Chocolat skriver
Kære Sandra,
Jeg synes bestemt, at du skal prøve 🙂
emma skriver
Hej Anne!
Jeg ved ikke om det er et dumt spørgsmål, men behøve formen være 22×22?
jeg er idiot til at bage, så tør næsten ikke kaste mig ud i andet uden lige at spørge først :)!
Mvh Emma
Anne au Chocolat skriver
Kære Emma,
Jeg beklager det lidt sene svar. Nej det behøver formen ikke præcis at være 🙂 Men hvis den er større, skal du give kagen lidt kortere tid i ovnen, og hvis den er mindre, skal kage bages lidt længere!
Kh Anne
Marie Due skriver
Hej Anne
Den ser lækker ud! Vil høre hvor tallerkenerne er fra?
Vh Marie
Anne au Chocolat skriver
Kære Marie,
Mange tak! 🙂 De er fra KH Wurtz!
Kh Anne
Jette Holm skriver
Skal der ikke også lidt hakkede nødder i? Hasselnødder eller valnødder? Det var der altid i min mors brownies.
Anne au Chocolat skriver
Kære Jette,
Det kunne der sagtens komme. Det har jeg også brownie opskrift på her på bloggen. Men denne her brownie med kaffe, ville jeg gerne holde helt chokolade- og kaffe-ren i udtrykket. Men du kan sagtens tilføjede nødder!
Lichelle Nielsen skriver
Kære Anne,
Jeg skal idag afprøve denne lækre opskrift. Men jeg har et spørgsmål… da jeg ingen kaffemaskine har, vil instantkaffe være et fint alternativ til filterkaffe? 🙂
Mvh
Chelle
Anne au Chocolat skriver
Kære Chelle,
Det lyder dejligt! Yes, instant kan sagtens bruge. God fornøjelse 🙂
Kh Anne
Lichelle Nielsen skriver
Kære Anne,
Brownies blev et hit! Super lækker og nem kage! Bare lige et spørgsmål… Vil den tage skade af at komme i fryseren? 🙂
Anne au Chocolat skriver
Kære Lichelle,
Dejligt at høre 🙂 Den kan sagtens fryses ja!
Kh Anne
Laura skriver
Lækker opskrift!
Tror du den vil være en god bund i en moussekage med brombærmousse?
Anne au Chocolat skriver
Kære Laura,
Kaffe og brombær? Tjo hvorfor ikke 🙂 Det lyder da meget lækkert!
Christina skriver
Den lyder så lækker og kommer på bordet til barnedåb næste weekend! Jeg vil bage den i forvejen og fryse den ned. Hvor længe før festen, synes du, jeg skal stille den i køleskabet? 🙂
Anne au Chocolat skriver
Kære Christina,
Hvor lækkert! Jeg ville tage den op aftenen før og stille på køl 🙂
Caroline Okkels skriver
Jeg har ikke nogen kvadratiske forme, hvilken “rund” vil du anbefale til denne kage? 😄
Anne au Chocolat skriver
Kære Caroline.
En rund form på 22 cm i diameter 🙂