Chokoladekage af den bedste slags + solmodne kirsebær + årets første danske jordbær = Ren nydelse.
Lyder det ikke også som en fantastisk forening af chokolade og sommerbær? Jeg er i hvert fald solgt! Opskriften får I nedenunder dette chokokage close-up:
Chokoladekage med chokoladetopping og bær
8 personer
Chokoladekage:
160 g smør
160 g mørk chokolade, gerne Guanaja 70% fra Valrhona
200 g sukker
4 æg, let sammenpisket
1 spsk mel
Chokoladetopping:
60 g mørk chokolade, gerne Guanaja 70% fra Valrhona
15 g smør
Pynt:
Kirsebær, jordbær og evt. lidt frysetørret hindbær og rosenblade
Chokoladekage:
Smelt smørret i en gryde og tilsæt den hakkede chokolade. Rør rundt indtil chokoladen er smeltet. Tag gryden af varmen og rør sukker i. Køl lidt af, og tilsæt æggene lidt ad gangen. Vend til sidst mel i.
Bag chokoladekage i en rund form (20 cm) foret med bagepapir i ca. 20 min ved 180 grader varmluft.
Kagen skal føles lidt ubagt. Den sætter sig, da den skal bages en dag i forvejen. Opbevar den på køl.
Chokoladetopping:
Smelt chokolade og smør sammen i en skål ved lav effekt i mikrobølgeovnen med korte intervaller eller over et vandbad.
Fordel chokoladetoppingen på kagen inden servering og pynt med kirsebær og jordbær.
Indlægget indeholder affiliate links.
Lykke skriver
Hej,
jeg ville bare gerne høre dig ad. Din anden chokoladekage, som i øvrigt er et kæmpe hit herhjemme den der “melt in your mouth” der også er meget nem, og minder meget i ingrediensforholdene om denne her….mit spørgsmål er om de også er meget ens, eller hvordan er kagerne forskellige? Håber ikke at det lyder dumt :-/
PS. I “melt in your mouth” kagen bruger vi glutenfrit mel, blå finax, og det fungerer så fint 🙂
Håber at høre fra dig.
Kærlig hilsen Lykke
Anne au Chocolat skriver
Kære Lykke,
Tak for din søde hilsen!
Den slags chokoladekager kan bare kun hitte, hvis man er chokoladefan 🙂
Det er nærmeste den samme kage, jeg har bare reduceret lidt i mængden for at for den til at passe til en mindre bageform.
Kh Anne
Ps. Så smart med det glutenfrie mel!