Reklame for Elmelund Chocolatier Organic
Svampede og luftigt bløde snegle fyldt med aromatisk og dejligt snasket marcipanremonce lavet på min yndlings marcipan fra Elmelund Chocolatier Organic og ditto chokolade – nemlig Peru 70% mørk chokolade. Ren lykke! Og det er genialt at variere sneglene lidt, så det ikke altid kun er de klassiske kanelsnegle.
Disse snegle vil I ikke gå glip af at smage… jeg siger det bare. Prøv dem ♥
Ps. Som med mine kanelsnegle, er disse også koldhævede, da jeg elsker at kunne forberede dem om aftenen og så blot kunne lade dem efterhæve og bage på dagen.
Chokoladesnegle med marcipan
10 tykke snegle
Dej:
175 ml sødmælk
10 g gær
2 æg
120 g smør, blødt
1 tsk. salt
30 g sukker
1/2 tsk. stødt kardemomme
ca. 500-550 g mel
Marcipanremonce:
100 g smør, blødt
100 g sukker
100 g marcipan fra Elmelund Chocolatier Organic (reklamelink)
Chokoladefyld:
100 g Peru 70% mørk chokolade fra Elmelund Chocolatier Organic (reklamelink)
1 sammenpisket æg til pensling
Dagen/aftenen inden:
Varm mælk til fingervarmt i en gryde. Hæld mælken i en skål eller røremaskine. Tilsæt gær og rør rundt. Tilsæt æg, sukker og kardemomme og blødt smør sammen med den første 1/3 dl af melet og rør rundt. Tilsæt derefter salt og resten af melet lidt efter lidt og rør rundt, til dejen er blank, blød, smidig og fugtig, uden at klistre fast til fingrene. Dæk skålen med et rent opvredet (fugtigt) viskestykke, og lad dejen hæve et lunt sted i 30 minutter.
Rør marcipanremoncen sammen imens.
Rul dejen ud til et stort rektangel (ca. 30 x 40 cm) på et let meldrysset bord. Smør marcipanremoncen ud på dejen i et jævnt lag over det hele. Fordel chokoladen oven på. Rul dejen på den lange led til en pølse. Skær derefter rullen i 10 store snegle – brug gerne en sytråd til at for at undgå at presse sneglene for flade med en kniv. Fordel sneglene i et ildfast fad (ca. 32 cm x 24cm) beklædt med bagepapir. Dæk fadet med husholdningsfilm og lad sneglene hæve på køkkenbordet i 30 minutter. Stil dem derefter på køl natten over.
På dagen:
Tag sneglene ud på køkkenbordet og lad dem temperere/hæve i 1,5 time. Forvarm ovnen til 200 grader varmluft. Pensl sneglene med sammenpisket æg, og bag sneglene i ca. 20-25 minutter til flot gyldne. (Hold øje med afbagningen undervejs, så de ikke bliver for mørke. Hver ovn bager forskelligt) Servér sneglene nybagte men afkølede.
Piskeriset skriver
Uh, de ser gode ud! Sådan en kunne jeg da godt spise lige nu 😉
Victoria skriver
Eager to make this recipe really soon! Bonjour de Québec (Canada).
Lise Rasmussen skriver
Kan man øge mængden af gær og så hæve i kortere tid?
Vh Lise
Therese S skriver
De blev bagt i morges, helt vidunderlige. Min mand og søn her i Boone, NC elskede dem. Vores supermarked har Odense Marzipan, men vi kan desværre kun købe tørgær i USA. De hævede fint, yum. Tak for endnu en dejlig opskrift, yum.
Anne au Chocolat skriver
Kære Lise,
Ja det tænker jeg sagtens. Fx fordoble mængden!
Anne au Chocolat skriver
Tusind tak kære Piskeriset 😍
Anne au Chocolat skriver
Kære Therese,
Hvor fint, at de også kunne laves med tørgær. Hvor meget brugte du?
Og skønt at de hittede 🙂
Kh Anne
Therese S skriver
Hej Anne, jeg brugte 7g tørgær og de blev helt perfekte.