I søndags fik jeg sagt lidt for højt, at jeg ville bage cookies med min nye chokolade, og sådan noget forpligter. Eftersom jeg vågnede tidligt i morges med ordet cookie i munden, så jeg ingen anden mulighed end at bruge dagens første time på at bage cookies. Jeg gad ikke lige tænde for computeren, og derfor blev disse cookies – som det meste andet jeg har fingrene i i et køkkenet – lavet på gefühl (er det ikke det, man siger på tysk, spørger den fransk studerende?). Opskriften jeg fandt på er ret lige-ud-af-landevejen, dog puttede jeg tørrede tranebær i for at tilføje lidt syrlig- og bitterhed. Når man arbejder med mælkechokolade, er det især godt med lidt syrligt modspil, synes jeg.
Opskriften er:
100 g smør, blødt
155 g brun farin
1 æg
150 g mel
1/2 tsk bagepulver
1/4 tsk salt
250 g lys chokolade (Valrhona Bitter Lactée), grofthakket
100 g tørrede tranebær
Rør smør og brun farin godt sammen indtil en cremet og let luftig konsistens. Tilsæt ægget. Rør derefter mel, bagepulver og salt i. Slut af med at vende chokolade og tranebær i. Form til kugler, læg dem på en bageplade med bagepapir med god afstand imellem, tryk dem let flade. Bag i 10-12 minutter ved 180 grader varmluft.
Jeg fik 12 små cookies og 6 store ud af denne portion. De små blev sprøde, de store både sprøde og bløde. Så er der lidt til hver smag.
At lave lækre cookies, der smager af sprødt smør, er virkelig a piece of cake. God fornøjelse.
foodfanatic skriver
Hvor er de smukke kære Anne. Er det det samme kamera, du plejer at bruge? Billederne ser lidt anderledes ud. Jeg er især vild med det sidste.
Anne au Chocolat skriver
Tak kære Nadia! Det er fuldstændig det samme kamera. Jeg er bare begyndt at pille lidt mere ved knapperne på det, hehe så nu får jeg lidt ekstra ud af det 🙂 KH
Anna skriver
Hvad er det for et kamera du har?? 🙂
ps. kagerne ser gode ud
Anne au Chocolat skriver
Kære Anna,
Jeg har et Nikon D3000 🙂
Kira skriver
Nej, hvor ser de gode ud! Uh, nu craver jeg cookies, altså. 😀
Anne au Chocolat skriver
De smager også godt, og kan laves på 30 minutter i alt.. smart smart 🙂
Sandra skriver
Dem må jeg også prøve. Gik lidt cookies kold over julen med alle de småkager, men nu er jeg klar igen 🙂
Anne au Chocolat skriver
Godt kære Sandra! De er såå lækre 🙂
Sandra skriver
Jeg bagte forresten chokoladeballade kagen for første gang i weekenden da vi havde venner på besøg. Den var super så opskriften er endnu en gang givet videre. Tror snart den er allemandseje i Danmark 🙂
Anne au Chocolat skriver
Dejligt at høre at balladen vakte glæde, kære Sandra 🙂
Sarah skriver
Hej!
Jeg har været ved at rydde op i mine opskrifter og hvad finder jeg på bagsiden af en opskrift på sigteboller….. En side med skønne madblog-sider og et yderst lækkert billede af en meget fristende chokoladekage fra din blog. Det er en med forskelligt krymmel på toppen. Kan jeg finde den opskrift her på bloggen?
Kig endelig forbi min blog og join mig 🙂
Anne au Chocolat skriver
Hej Sarah,
Chokoladeballaden kan du finde lige her https://anneauchocolat.dk/?p=107 🙂
Sjovt at jeg lige var på bagsiden hehe!
Alt godt,
Anne
Maria skriver
Anne dit skarn, nu står der cookies i min ovn!
Anne au Chocolat skriver
Hehe Maria!
Det glæder mig 😉
Benedikte Capion skriver
… med tranebær? Det skal prøves! Jeg elsker tranebær 🙂
Line skriver
Anne!
Jeg har lavet dine cookies – godt nok i en lettere redigeret udgave, da jeg opdagede at min farin var hård som sten, og fakta kun havde god mørk chokolade 🙂
MEN de smager jo fantastisk!! Lækkert med tranebær i – det er jeg vild fan af!! Hmm
xx Line
Anne au Chocolat skriver
Ja prøv dem, Benedikte! De tørrede tranebær er et frækt twist til mine cookies 🙂
Anne au Chocolat skriver
Line, hvor lyder din udgave bare lækker 😉
Anna-Sofie skriver
Vil prøve at lave dem i dag:-)) . Bare med Mørk Chokolade og Nødder:-))) . Og hvis de bliver gode bliver de også lavet til Jule aften:-)) Første gang jeg bager Cokkies:-)
Anne au Chocolat skriver
Kære Anna-Sofie
Tak for en dejligt besked! Jeg håber, at de er blevet gode 🙂
Ellers prøv nogle af de andre cookies i opskriftsindekset. Der er havregryn i de fleste andre, som er med til at give en god struktur og ekstra smag og crunch.
Kh Anne
Anna-sofie skriver
Hey de blev rigtig gode 😀 Så skal havde bagt igen her en af dagene 🙂
Kh Anna-sofie
Anne-Mette skriver
Hej Anne
Jeg har planlagt at lave dine cookies til min fødselsdag, hvor jeg holder afternoon tea party, dog har jeg 5 slags kage at bage til den dag, så mit spørgsmål går på om det er muligt at blande dejen, forme den til kugler, og fryse dem ned, og så bage dem på dagen? Evt optø dem først.
Men jeg ved ikke om det går med bagepulveret i?
mvh Anne-Mette
Anne au Chocolat skriver
Kære Anne-Mette
Det tror jeg godt, at du kan gøre! Ellers evt. bare lave dejen dagen i forvejen og stille den på køl ? Den tager maks 5 minutter at røre sammen!
Kh Anne
Helle skriver
mmmmm Har lige lavet disse dog med hvid chokolade og så halv tranebær og halv goji bær.
Det er nok de bedste cookies jeg nogensinde har smagt og tro mig jeg har smagt mange!!
Det er klart ikke sidste gang jeg bager disse.