Jeg forberedte disse kanelsnegle i går sidst på eftermiddagen og lod dem koldhæve på køl, så det eneste jeg i dag skulle var at lade dem stuetemperere og efterhæve lidt og pensle med sammenpisket æg inden bagning. Ren og skær, sød og blød remoncefyldt kanellykke på en torsdag midt i Coronatiden. Det kan altså noget! Sneglene er luftige, bløde, svampede og saftige på den allermest kanelsnaskede måde <3 I kan i øvrigt finde et stort udvalg af kanel lige her.
Man kan også skære flere snegle end ti, så skal bagetiden bare reduceres lidt. Lige som jeg faktisk også tænker, at man ville kunne løfte sneglene fra køleskabet over på en bageplade med bagepapir og lade dem tempere inden bagning, hvis man ikke ønsker, at de vokser sammen under bagningen. Så er bagetiden også noget kortere.
Rigtig god fornøjelse!
Ps. Min mand elsker kanelsnegle, men er ikke fan af glasur. Det kan ses på nogle af sneglene nedenfor:)
Kanelsnegle
10 tykke snegle
Dej:
175 ml mælk (gerne sødmælk)
10 g gær
2 æg
120 g smør, blødt
1 tsk salt
30 g sukker
1/2 tsk stødt kardemomme
ca. 500-550 g mel
Kanelremonce:
150 g smør, blødt
150 g brun farin
3 spsk stødt kanel
Dagen/Aftenen inden:
Varm mælk til fingervarmt i en gryde. Hæld mælken i en skål eller røremaskine. Tilsæt gær og rør rundt. Tilsæt æg, sukker og kardemomme og blødt smør sammen med den første 1/3 dl af melet og rør rundt. Tilsæt derefter salt og resten af melet lidt efter lidt og rør rundt, til dejen er blank, blød, smidig og fugtig, uden at klistre fast til fingrene. Dæk skålen med et rent opvredet (fugtigt) viskestykke, og lad dejen hæve et lunt sted i 30 minutter.
Rør kanelremoncen sammen imens.
Rul dejen ud til et stort rektangel (ca. 30 x 40) på et let meldrysset bord. Smør remoncen ud på dejen i et jævnt lag over det hele. Rul dejen på den lange led til en pølse. Skær derefter rullen i 10 store snegle – jeg bruger en sytråd til at skære, så man undgår at presse sneglene for flade med en kniv. Fordel sneglene i et ildfast fad (mit er ca. 32 cm x 24cm) beklædt med bagepapir. Dæk formene med husholdsningsfilm og lad dem hæve på køkkenbordet i 30 minutter. Stil dem derefter på køl natten over (mine hævede ca. 15 timer på køl).
På dagen:
Tag sneglene ud på køkkenbordet og lad dem temperere/hæve i 75 minutter (muligvis 1,5 time – det kommer an på temperaturen i køkkenet). Forvarm ovnen til 200 grader varmluft. Pensl sneglene med sammenpisket æg, og bag kanelsneglene i ca. 20-25 minutter til flot gyldne. (Hold øje med afbagningen undervejs, så de ikke bliver for mørke. Hver ovn bager forskelligt :)) Server kanelsneglene nybagte og gerne med glasur på toppen.
Ella skriver
Hei fra Oslo 😊
Når sneglene bakes så tett , hvordan skiller du dem etter steking uten at de går i stykker?
Nadine Abaza skriver
Hej Anne,
De snegle ser jo fantastisk lækre ud, så de må prøves her i weekenden. Jeg har kun tørgær i huset så vil spørge om du ved hvor mange gram der skal i af det?
Mvh.
Nadine
Anne au Chocolat skriver
Hej Ella,
De sidder jo lidt sammen, når de bages så tæt, så det er “pull apart” snegle, kan man sige. De går ikke i stykker rigtig dog.
Man kan også overføre dem til en bageplade med bagepapir på (som jeg skriver i opskriften også) efter sneglene har hævet i køleskabet natten over.
Anne au Chocolat skriver
Kære Nadine,
Det er jeg glad for! Vi har både almindelig gær og tørgær herhjemme, og på pakken med tørgær står der, at de 12 g svarer til 50 g almindelig gær, så hvis det er sandt, skal der jo kun 2,5 g tørgær i opskriften 🙂
Kh Anne
Caroline Falck skriver
Min mand laver gulv i øjeblikket så han skal forkæles. Venter på første hævning, men allerede nu virker de meget bedre end “familie opskriften ”
^_^
Glæder mig til i morgen. Pas på jer selv
Astrid skriver
Hejsa! Har lige sat dejen til hævning. Hvor stort er dit fad? 🙂 Kh. Astrid
Anne au Chocolat skriver
Hej Astrid,
Skønt at høre 🙂
Det er ca. 32 x 24 cm i størrelse.
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Caroline,
Det lyder bare dejligt.
Kh Anne
Sonja skriver
Hej Anne. Tænker på at gå i gang nu, men SKAL de koldhæve eller er det bare for nemheds skyld dagen derpå?
Anne au Chocolat skriver
Kære Sonja,
Ja denne opskrift er baseret på koldhævning. Hvis de skal hæve ved stuetemperatur, ville jeg bruge 30 g gær og lad dejen hæve en 1 en lunt sted og så sneglene 45 minutter til 1 time bagefter inden bagning.
Kh Anne
Sonja skriver
1 g tørgær svarer til ca 3 g almindelig gær.
Nadine Abaza skriver
Hej Anne
Mange tak for svar. Desværre er der ikke oplyst en klar anvisningsmængde på tørgærs brevene her i Dubai og frisk gær er ingen steder at finde 😊
Det bliver skønt at prøve dem af idag😋😋
Kh,
Nadine
Anne au Chocolat skriver
Kære Sonja,
Tak for afklaring 🙂
Hanne skriver
Kan de fryses ubagte ? og i så fald hvor længe skal de hæve efter de er taget op fra frost igen ?
Anne au Chocolat skriver
Kære Hanne,
Ja det tænker jeg godt, de kan! Jeg ved dog ikke præcis, hvor længe de skal hæve, men de skal stuetempereres først og så hæve yderligere i hvert fald.
Kh Anne
Sophie skriver
Hej Anne.
Først og fremmest tusind tak for alle dine lækre opskrifter:) Jeg stod for endnu engang at skulle bage din koldhævet kanelsneglekage, men kan så se du har taget den af bloggen;) Kan du fortælle om det er samme opskrift som denne, hvor hævetiderne blot er forskelllige? Eller kan opskriften lokkes ud af dig?
Mvh. sophie
Anne au Chocolat skriver
Kære Sophie,
Jeg er en bandit og har slettet den gamle opskrift, da denne her altså er langt bedre!
Kh Anne
Jonathan skriver
Du burde næsten prøve at give dem lidt surdej. Måske 150-200 gram. 🙂
Therese skriver
Tusind tak for svar om tørgær, jeg bor i USA hvor det er alt man kan få. Jeg glæder mig til at lave dem, nu hvor vi alle har god tid.
Elisabeth skriver
De er godkendt her i huset! Mums! Faktisk gik det sådan at jeg lavede dem lidt mindre og fordelte dem i to fade. Det ene fad blev gemt i køleskabet to dage ekstra og de var lige så gode da de de blev bagt.
Anne au Chocolat skriver
Kære Elisabeth,
Sikken dejlig hilsen 🙂
Kh Anne
Mette Nielsen skriver
Hej Anne kan man koldhæve og så forme sneglene og lade dem efterhæve og bage i morgen? Mvh Mette
Anne au Chocolat skriver
Kære Mette,
Jeg beklager det sene svar.
Håber, at du fandt en god løsning 🙂
Kh Anne
Lisa skriver
Tusind tak.
Bedste opskrift, bager dem ofte.
De fryses ned enkeltvis, så kan vi lige tage dem op når vi skal have søndags morgenmad.
Jeg har også gjort det til min kæreste og hans børn, hvor de også er et kæmpe hit.
Anne au Chocolat skriver
Kære Lisa,
Det lyder bare så godt 🙂
Gunvor skriver
Hej Anne
Jeg har allerede bagt dem her en gang og nøj hvor er de gode! Jeg kunne dog godt tænke mig at bage dem så de ikke vokser sammen og til det skriver du at de skal bages i noget kortere tid, men hvad er “noget kortere”? Hvis du ikke selv har forsøgt dig kan du måske komme med et kvalificeret gæt?
På forhånd tak.
Birgitte skriver
Hej, lækker opskrift! Men kan det mon passe at der skal 3 spsk kanel i remoncen? Det virker af meget. Mvh Birgitte
Alberte skriver
Hej Anne,
Hvis jeg skal lave dobbelt portion, hvor meget gær skal jeg så bruge?
Mvh Alberte
Dzenana skriver
Lavede dem her i går (eller rettere: lavede dem i forgårs, spiste dem i går) og de var bare MONSTER gode! Haps haps haps! Jeg var slem og lavede 25 % ekstra kanelremonce og det var bare så godt. Det her er officielt min nye go-to!
Anna skriver
Jeg har lige lavet disse snegle i dag og jeg må sige, at det er de absolut bedste kanelsnegle, jeg nogensinde har lavet (og jeg har efterhånden bagt mange)! Tusind tak for (endnu) en skøn opskrift :))!
Anne au Chocolat skriver
Kære Anna
Ih det er jeg så glad for at høre <3
Louise skriver
Hej Anne
Jeg laver dem tit – de er så populære. Jeg har ikke prøvet at putte dem på køl efter bagning endnu, men da jeg ville lave dem til børnefødselsdag, kunne det være smart. Ved du om man kan det eller om de bliver helt kedelige og hårde? Tak for hjælpen.