Hvad gør man, når man falder over de fineste små abrikoser? Man glæder sig over to ting: at have masser af mandelmel liggende hjemme i skabet og at kunne ringe til brormand for at byde ham på kage.
Abrikoser er klart en af mine store favoritter inden for frugternes verden. De smager fantastisk i sig selv og lige så godt i lækre kager. Denne gang blev det til to små kager. Jeg elsker at dele kage med folk og især med min bror, men nogle gange er det bedst bare at have en hel kage for sig selv – kender I det ??
Til abrikoskagerne lavede jeg en frangipane, som er en klassisk fransk mandelcreme, der oftest bruges i frugttærter – altså oven på tærtedejen og under frugten. Jeg droppede tærtedejen og hældte bare cremen direkte ned i de små ildfaste fade og fordelte abrikoserne ovenpå. Jeg ændrede dog lidt på mængderne, men det gør jeg tit bare ved at bruge min søde mavefornemmelse, og det bliver for det meste godt. Også i dag. Kagen er easy peasy, som Jamie ville sige det 🙂
Den nemme opskrift lyder således
40 g smør, blødt
40 g sukker
40 g mandelmel
1 æg
2 abrikoser
Mandler, smuttede og hakkede
Pisk smør og sukker godt sammen, vend mandelmelet i og tilsæt ægget. Hæld mandelcremen i de små fade, halvér abrikoserne og læg dem ned i cremen med skindet ned af. Drys de hakkede mandler over og bag i ovnen ved 160-170grader, til cremen er gylden og abrikoserne er møre.
Server dem lune eller afkølede, gerne med fuldfed creme fraiche til.
Jeg tror også, det ville være visuelt flot at lægge en quenelle af vanilleis på midten lige inden servering 🙂
Kasper Bergholt skriver
Uhm — ja — to af mine yndlingsområder Rhône og Wachau (Østrig) er ret stærke inden for netop abrikoser.
Jeg tror, en trockenbeerenauslese ville gå ret godt til din kreation ovenfor!
Alt godt,
Kasper
Anne au Chocolat skriver
Kære Kasper,
Auslese går godt til mange af mine desserter 🙂 Jeg har lyst til at tage til Rhône lige NU nu!
Kh Anne
Piskeriset skriver
Det ser vel nok skønt ud – meget smuk og lækker kage 🙂
Anne au Chocolat skriver
Tak kære Piskeriset – den smager lige så smukt og lækkert! Prøv den 🙂
nanoud skriver
Délicieux petits desserts aux saveurs d’été … c’est extra ils donnent très envie d’être dégustés.
Bonne journée
Kristina skriver
Kære Anne, sådan en lækker sag vil jeg også lave næste gang jeg falder over lækre abrikoser!
foodfanatic skriver
Uhm hvor ser det godt ud søde Anne. Synes godt lige, at du kunne have lavet en ekstra og sendt den til Irland 😉 Elsker alt marcipanagtigt, så en frangipane må jeg vist snart lave. Har kun lavet det en gang før, og det var med blommer. Det smagte SÅ skønt. Desværre er ireren ikke så meget for marcipan/mandler, så en portionsanretning kunne være en ide 🙂
Anne au Chocolat skriver
Merci, Nanou! Ils sont super délicieux 🙂 Quant à la frangipane, j’en vais déguster beaucoup à Paris cette automne! 🙂 Bonne journée!
Anne au Chocolat skriver
Kære Kristina – hvis du finder abrikoser så sig til.. Så kan du få noget af mit mandelmel 🙂
Anne au Chocolat skriver
Hej kære Nadia,
Disse små kager smager i hvert fald super godt! Prøv at lave dem – er sikker på at du omvender alle irerne 🙂 Og ja, jeg kan godt huske dine store marcipan-passion 🙂 Kh
Anette skriver
Wow, den kage ser virkelig lækker ud. Heldig bror 🙂
Anne au Chocolat skriver
Hihi ja, han var lidt heldig! Det var rart for os begge med en lille pause fra eksamenslæsningen!
Kim skriver
Ja, hvor ser det lækkert ud! Jeg kan smage de bagte abrikoser og frangipane’n…. og jeg vil med til Rhône… 🙂
Anne au Chocolat skriver
Hehe Kim – ja jeg drømmer også om Rhône!! 🙂
Laura skriver
Hej Chokolade-Anne 🙂
Ville bare lige sige dig tak for denne opskrift! Mine forældre ringede pludselig i går og spurgte, om de ikke måtte komme forbi til en kop the efter en lang cykeltur ude på Amager Fælled. Og så gik jeg lidt i panik, fordi jeg ikke havde andet at servere til end knækbrød med marmelade, og det syntes jeg alligevel var for kedeligt. Der var det så, at jeg kom i tanker om denne opskrift, og lynhurtigt var der kage til theen – dog med lækre aromaæbler i stedet for abrikoser, og et drys kanel. Det var et hit!
Eeelsker din blog!
KH Laura
Anne au Chocolat skriver
Kære Laura,
Hvor er det skønt at høre, at du kunne bruge min opskrift og at du fik serveret noget lækkert til dine forældre:-)
Alt godt,
Anne au Chocolat