Klik her for at købe E-Bogen – Glutenfri & Sukkerfri
  • Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Anne au Chocolat

Madkærlighed en masse

  • Hjem
  • Opskrifter
  • Om mig
  • E-Bogen – Glutenfri & Sukkerfri
  • E-bog Glad Morgenmad

Fabelagtige fastelavnsboller med hindbær og remonce

2. februar 2020 af Anne au Chocolat 2 kommentarer

Årets første fastelavnsboller er bagt og smagt – og nydt til den store guldmedalje. Bløde boller med en snert af kardemomme, syrligt sødt hindbærfyld og marcipanlækker remonce. De er glaserede med sukkerlage (som giver dem deres skønne blanke glans) og byder på kakaoglasur. Et enkelt men smukt visuelt udtryk og ditto smag, hvis I spørger mig. Og en sand fryd for ganen.

Fastelavnsboller med hindbær og remonce
16 stk

Dej:
175 ml sødmælk
35 g gær
2 æg
120 g smør, blødt
1 tsk salt
30 g sukker
1/2 tsk stødt kardemomme
ca. 500-550 g mel

Hindbærsyltetøj:
150 g hindbær, friske eller frosne
60 g sukker

Remonce:
60 g smør, blødt
60 g sukker
60 marcipan, revet

Æg til pensling

Glasering:
50 ml vand
50 g sukker

Glasur:
Flormelis
Kakaopulver
Kogende vand

Dejen:
Varm mælk til fingervarmt i en gryde. Hæld mælken i en skål eller røremaskine. Tilsæt gær og rør rundt. Tilsæt æg, salt, sukker og kardemomme og blødt smør sammen med den første 1/3 dl af melet og rør rundt. Tilsæt derefter resten af melet lidt efter lidt og rør rundt, til dejen er blank, blød og smidig og fugtig, uden at klistre fast til fingrene. Dæk skålen med et rent opvredet (fugtigt) viskestykke, og lad dejen hæve et lunt sted i 1 time.

Hindbærsyltetøj:
Bring hindbær og sukker i kog i en gryde og lad simre i 5 minuter uden låg. Køl af.

Remonce:
Rør smør, sukker og marcipan sammen i en skål.

Samling af fastelavnsbollerne:
Vend den hævede dej ud på et meldrysset bord og rul den ud til en firkant på ca. 40 cm x 40 cm. Skær dejen i 16 firkanter. Fordel en skefuld remonce på hver firkant og derefter en skefuld hindbærsyltetøj. Fold dejens hjørner ind over fyldet, og giv dejen et godt klem i samlingerne for at sikre, at fyldet ikke løber ud under bagningen. Læg boller med samlingen nedad på en bageplade beklædt med bagepapir. Lad fastelavnsbollerne efterhæve et lunt sted i ca. 45 minutter under et rent opvredet (fugtigt)viskestykke.

Bagning og glasering:
Pensl de hævede boller med sammenpisket æg og bag dem i 12-13 minutter ved 200 grader varmluft, til de er flot gyldne. Bring imens vand og sukker i kog til glasering og lad det koge, til sukkeret er opløst. Pensl de helt nybagte boller med den varme sukkerlage.

Køl fastelavnsbollerne af på en bagerist. Lav glasur af flormelis, kakaopulver og lidt kogende vand og fordel på bollerne.

Skrevet i: Kager

Previous Post: « Hindbær køleskabsgrød med æble og vanilje
Next Post: Vind billetter til Chokoladefestivalen 2020 på min instagram »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Tanja skriver

    7. februar 2020 kl. 09:55

    Tror du, at de kan stå fyldte i køleskabet natten over, så de bare skal bages om morgenen? Jeg har lovet at bidrage med fastelavnsboller til mine børns skole, og de skal afleveres om morgenen – og bliver jo lidt tørre, hvis jeg bager dem dagen før. Og jeg vil gerne undgå at skulle op midt om natten for at lave fastelavnsboller.

  2. Anne au Chocolat skriver

    7. februar 2020 kl. 11:14

    Kære Tanja, jeg tror, at det er smartest, at du bager dem om aftenen, og så bare dækker dem til og pynter dem om morgenen.
    Efterhævetiden vil jeg mene er lidt for lang om morgenen, hvis du skal nå at bage dem 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Primær Sidebar

Velkommen til mit univers, som byder på simple skønne kager, vidunderlige chokoladesager og lykkebringende lækkerier med fokus på de bedste råvarer og livsnydelse i lange baner.

I januar 2025 gik jeg over til en glutenfri livsstil, og det kommer også til at afspejle sig i fremtidige opskrifter her på siden. Alle de gamle opskrifter forbliver her selvfølgelig. Og jeg er stadig altid på jagt efter den gode smag.

Kærlig hilsen Anne au Chocolat

E-bogen Glutenfri & Sukkerfri – køb her

lykken-er-is

Search

Copyright © 2025 · Anne au Chocolat · Ophavsret · Sitemap