
Disse chokoladeballadekager lavede jeg til en af mine søde naboer, som i går holdt polterabend for sin søster. De blev pyntet med en silkeblød Dulcey ganache og mælkechokolade topping samt en masse bær, ristede hasselnødder, lidt finthakket hvid chokolade og frysetørrede hindbær. Måske de kan inspirere jer til næste gang, I skal servere kage til en festlig lejlighed.
Enkle, lækre og alligevel super smukke, hvis jeg selv skal sige det : )
Kagerne bliver endnu mere festlige til sommer, når de kan pyntes med solmodne danske bær. De smager altså bare af endnu mere. Uhm sommerbær <3 Selvom blåbærrene her nu både var super søde og meget aromatiske.
Jeg håber, at I nyder jeres søndag med fastelavnsboller og udklædning eller andre hyggeligheder. Vi er på vej til barnedåb hos to søde tvillingeguldklumper, Alma og Villum.
