Det her er uden tvivl min nye favorit brownie. Kombinationen af rig, chokoladetung brownie og sødmefuld kokos er intet mindre end magisk, og det smager næsten som om, at man sætter tænderne i en brownie med indbagte Bounty barer. Jeg har dog selv lavet “bounty” kokoskuglerne ved at blande kokos og kondenseret mælk – så stjernesimpelt og super skønt.
Kokos brownien begejstrede vildt i går, da jeg serverede den for Christian. I dag tager jeg et stort stykke af den med hjem til min veninde Anne, når jeg skal på barselsbesøg hos hende og hendes søde tvillinger, som fylder fem uger i morgen. Kagebagning er bare sjovest, når kagerne bliver nydt af flere ganer.
Kokos brownie bounty style
15 personer
200 g smør
200 g god mørk chokolade
125 g mel
3 æg
265 g sukker
½ tsk salt
130 g kokosmel
200 g sødet kondenseret mælk
Chokoladetopping:
60 g god mørk chokolade
10 g smør
Forvarm ovnen til 180 grader varmluft. Smelt smørret i en gryde og tag den af varmen. Kom straks den hakkede mørke chokolade i, og lad den smelte sammen med smørret. Pisk mel, æg, sukker og salt til luftig konsistens i en skål, og tilsæt blandingen af smør og chokolade under omrøring. Hæld browniedejen i en form (jeg brugte et ildfast fad på 26 cm x 18 cm, men I kan sagtens bruge en kvadratisk kageform med målene 22 cm x 22 cm) foret med bagepapir. Rør kokos sammen med kondenseret mælk og form 15 lige store kugler (hvis I bruger et rektangulært fad eller 16 kugler, hvis I bruger en kvadratisk kageform) og tryk dem ned i dejen. Bag kagen i ca. 25-30 minutter. Køl den af og stil den gerne på køl natten over (eller mindst 4 timer) inden servering. Smelt chokolade i et vandbad eller i mikrobølgeovnen ved lav effekt. Rør rundt undervejs. Tilsæt smørret, og lad det smelte sammen med chokoladen. Fordel chokoladen ud over kokos brownien med en teske.
Liz Theigmann skriver
Helt fantastisk god kake!! Den kommer jeg til å lage igjen og igjen? Tusen takk for fristende og lette oppskrifter ?☺
Anne au Chocolat skriver
Kære Liz,
Det er jeg meget glad for at høre 🙂
Astrid Porse skriver
Wauw! Så fik jeg lige en ny yndlingsbrownie! Spiste den med søde veninder igår. Tak for opskriften 🙂
Anne au Chocolat skriver
Kære Astrid,
Ih hvor er du sød! Det er jeg meget glad for at høre!
Kh Anne
Kristina skriver
Er den også bedste dagen efter ligesom en rigtig brownie?? Der lige har sat sig? See så lækker ud!!
Anne au Chocolat skriver
Kære Kristina,
Yes lige præcis 🙂 Bag den allerhelst en dag i forvejen.
Kh Anne
ina holst rendboe skriver
Du mener, at jeg skal piske melet sammen med ? Det strider mod alt, hvad jeg har lært, men nogle gange skal grænser brydes før noget nyt opstår 🙂
Anne au Chocolat skriver
Jeps 🙂