En videreudvikling af de smørsprøde marcipanspecierne tilbage fra 2009. Her med den lækreste midte af hasselnøddenougat. Åh de er gode! En ny julesmåkage-favorit her i familien… ♥
Marcipanspecier med nougatmidte
200 g blødt smør
90 g flormelis
75 g marcipan
1 vaniljestang
knap 250 g mel
75 g blød nougat
Rør smør cremet med flormelis, revet marcipan og vaniljekorn i en skål. Tilsæt mel, ælt hurtigt til en sammenhængende dej. Del dejen i to og form dejen til ca. 2½ cm tykke ruller Tryk hver rulle flad. Skær nougaten ud i tynde stænger og fordel på midten af dejen. Fold forsigtigt dejen ind over for at “indkapsle” nougatmidten. Kom en småkagerulle af gangen over på et stykke bagepapir og pak rullerne ind i bagepapir og læg dem i køleskabet natten over eller minimum 3 timer. (Man kan også fryse en af rullerne og bage tættere på jul).
Skær rullerne i 4-5 mm tykke skiver og læg dem med afstand på en bageplade beklædt bagepapir. Bag specierne ved 175 grader i ca. 12-15 minutter. De skal kun blive let gyldne.
Lad de bløde kager afkøle på en bagerist. Opbevar dem i en dåse, når de er blevet kolde og sprøde.
Bettina Lerke Sørensen skriver
Hej Anne!
Tak for endnu en lækker opskrift!
Er de 175 grader alm ovnvarme eller varmluft?
De bedste julehilsner fra en kæmpe fan 😊