Klik her for at købe E-Bogen – Glutenfri & Sukkerfri
  • Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Anne au Chocolat

Madkærlighed en masse

  • Hjem
  • Opskrifter
  • Om mig
  • E-Bogen – Glutenfri & Sukkerfri
  • E-bog Glad Morgenmad

Marengstopping med Earl Grey fra NUTE

13. januar 2014 af Anne au Chocolat Skriv kommentar

ballademedte

Mandag morgen er kold og mørk. Jeg har i skrivende stund (kl.6.45) lige spist morgenmad og sidder nu med min kop kaffe og blogger. Det er ganske hyggeligt og en meget fredelig start på en lidt hektisk uge.
Sidst på efteråret fortalte jeg om den nye lækre NUTE te i forbindelse med tesmagningen af NUTE teerne, som fandt sted i POP UP NR 103 på Gl. Kongevej. I indlægget serverede jeg jule-te trøfler for jer. I dag får I opskriften på en lækker og anderledes marengs, som jeg brugte til topping sammen med lidt citronverbena på et par chokoladeballader til tesmagningen. Jeg har lånt billedet af Gitte, som står bag den skønne webshop Objects & Use, som også forhandler en håndfuld af NUTE teerne (og en masse andet lækkert, så kig forbi!).

Marengstoppingen er lavet med Earl Grey fra NUTE og smager aromatisk uden sidestykke. Jeg tror, at det er første gang i bloggens historie, at jeg poster en andens opskrift (som ikke er min mors eller en venindes), men jeg vil ikke snyde jer for denne fortryllende smagsoplevelse. Jeg lavede en anden variant af den her i weekenden, som også kommer på bloggen inden længe:

Earl Grey marengs topping: 

115 g sukker
2 æggehvider
1/2 tsk citronsaft
1 knivspids salt
1 1/2 tsk Earl Grey fra NUTE

Pisk sukker, æggehvider, citronsaft og salt sammen i en skål. Tilsæt den løse te. Sæt skålen over en gryde med simrende vand og pisk, til blandingen er varm og sukkeret opløst, i ca. 2 minutter. Stil skålen på køkkenbordet og pisk ved mediumhastighed (hvis I bruger en elpisker) i ca. 5 minutter. Hæld marengsen i en sprøjtepose med en tylle og fordel den på kagerne som ønsket.

Opskriften er lånt her fra .

Skrevet i: Kager Tags: chokoladeballade, citronverbena, earl grey, icing, NUTE organic, object & use

Previous Post: « En appelsin og tre smagfulde varianter
Next Post: Mælkechokolade soft ice »

Læserinteraktioner

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Primær Sidebar

Velkommen til mit univers, som byder på simple skønne kager, vidunderlige chokoladesager og lykkebringende lækkerier med fokus på de bedste råvarer og livsnydelse i lange baner.

I januar 2025 gik jeg over til en glutenfri livsstil, og det kommer også til at afspejle sig i fremtidige opskrifter her på siden. Alle de gamle opskrifter forbliver her selvfølgelig. Og jeg er stadig altid på jagt efter den gode smag.

Kærlig hilsen Anne au Chocolat

E-bogen Glutenfri & Sukkerfri – køb her

lykken-er-is

Search

Copyright © 2025 · Anne au Chocolat · Ophavsret · Sitemap